Ray Liotta spiller Henry Hill, en ung fyr på den forkerte side af loven. Henry bliver venner med gangsterne Tommy DeVito og Jimmy Conway. Tingene udvikler sig hurtigt, og de tre venner begår snart store forbrydelser.

Det episke og ærefrygtindgydende storværk Andrei Rublev med den danske titel Den yderste dom er Andrei Tarkovskijs anden spillefilm. Den tre timer lange film var klar til premiere i 1966, men grundet problemer med den russiske censur fik den først officiel premiere i 1969 i begrænset distribution. Værkets samlende karakter er den russiske ikonmaler Andrei Rublev. Filmen kredser om Rublevs såvel fysiske som mentale rejse gennem middelalderens Rusland. Den gennemgribende tematik i filmen er mennesket i relation til og som konsekvens af dets omverden - en tematik, der genfindes i flere af Tarkovskijs senere film.

Den så godt som sande beretning om storsvindleren Frank Abagnale, der ved hjælp af charme og geniale forklædninger svindler sig til millioner af dollars i 26 forskellige lande. Inden han er 18 år gammel "arbejder" han som læge, advokat og andenpilot i et større amerikansk flyselskab. Den unge storcharmør og forklædningsmester laver dog også checkfalsknerier i den store stil, så FBI sætter agent Carl Hanratty på sagen. Nu starter en langvarig menneskejagt verden over.

Historien handler om Puyi, den sidste kejser af Kina. Man følger hans liv fra fødsel, da han bliver kejser som 3-årig og hersker over en halv milliard mennesker, da han bliver fængslet under den japanske invasion og til sidst i hans liv, hvor han blot er gartner.

Allerede som helt på bomuldsfarmen i Arkansas er Johnny Cash kendt for sin kompromisløshed, der siden bliver hans varemærke. Efter en tur hos luftvåbenet begynder den unge Johnny at kæmpe for at gøre sig bemærket som sanger og musiker, og får samtidig øje for den smukke og selvstændige kollega June. Hun er ikke sådan lige at overtale, og samtidig kæmper Johnny med sine selvdestruktive tendenser.

Den unge amatørgolfspiller Francis Ouimet er en arbejderdreng med et sjældent talent og en drøm om en dag at få lov til at udfordre verdens bedste golfspiller, Harry Vardon. Med hjælp fra sin 10-årige caddie og med en utrolig sejrsvilje trodser Francis alt og alle, da han endelig konkurrerer mod golfeliten i U.S. Open Championship. Du vil se en fascinerende opvisning i, hvad man kan opnå med talent, stædighed og et stort hjerte! The Greatest Game Ever Played er baseret på en sand historie.

En slem skade tvinger skiløberen Molly Bloom til at droppe sporten. Men Molly har andre talenter. Hun bliver en succesrig værtinde for verdens mest eksklusive pokerspil med puljer på millioner og filmstjerner og forretningsmoguler blandt spillerne. Desværre vil den russiske mafia også spille med, og Molly anholdes og sigtes for hvidvask og ulovlig spilvirksomhed. Nu er forsvarsadvokaten Charlie Jaffey hendes eneste håb.

I 1939 skaber Billie Holiday sensation, da hun optræder med sangen Strange Fruit, som handler om lynchning i USA's sydstater. Koncertsalene er udsolgte, og publikum opfordrer hende til at synge tidens mest kontroversielle sang. Derfor er Billie Holiday et voksende politisk problem, og man ønsker handling fra højeste sted. I FBI ved man, at Billie er stofmisbruger, og netop det kan bruges til at få hende dømt og fjernet fra scenen.

Jean Michel Basquiat er en ludfattig, ung graffiti-maler. Hans "hjem" er en papkasse i Central Park. Men så bliver han opdaget af miljøet omkring "guden" Andy Warhol. Succes'en er øjeblikkelig og overvældende. Penge, damer og drugs – et liv der for Basquiat leder direkte mod katastrofen...