Vagabonden kæmper imod teknologien, arbejdsløshed, fængsel, indbrudstyve, krævende kunder og chefer.Chaplins sidste stumfilm er bemærkelsværdig højtråbende, og er den eneste gang man hører vagabondens stemme.
Pepa’s følelsesliv er i kaos. Hendes elsker, Ivan, har lige slået op med hende - pr. telefonsvarer. Tilmed viser Pepa’s potentielle nye lejere sig at være Ivan’s søn og dennes kæreste. Og livet i den store Madrid-lejlighed bliver ikke mindre tumultarisk, da Pepa’s neurotisk veninde Candela flytter ind - eller da Ivan’s jaloux eks-elskerinde dukker op, direkte fra sindssygehospitalet.
Som skarp politisk satire er Duck Soup Marx Brothers' morsomste og mest vanvittige film. Groucho er Rufus T. Firefly, den grinagtige diktator i det opdigtede land Freedonia. Harpo og Chico bliver gjort til spioner af Grouchos politiske rival, den beregnende Trentino (Louis Calhern). Filmen indeholder mange af brødrenes berømte scener: limonadeboden, Paul Revere-parodien, den entusiastiske fremførelse af "We're Going to War", der gør grin med 30'ernes musicals, den rablende spejlscene og det store opgør, som er blevet kopieret af alle fra Woody Allen til Mad Magazine.
Sammen med sine dyrevenner har løven Alex levet hele sit liv i fangenskab. De har vænnet sig til faste spisetider og et liv uden de store sorger og glæder. Gruppen af venner beslutter at se lidt på den omgivende storby, men ender i stedet på den afrikanske ø Madagaskar, hvor de pludselig skal lære at klare sig selv i naturen...
Fransk politis inspektør Jacques Clouseau er overbevist om, at den berømte juveltyv sir Charles Willingham har sat næsen op efter prinsesse Dala's yderst tillokkende juvel kaldet "Den lyserøde Panter". Snart bringer den vilde jagt de involverede fra et fashionabelt vintersportssted til maskebal i Rom, hvor forvirringen for alvor tager til, da Clouseau selv må skrives på listen over mistænkte.
Miami Dolphins maskot forsvinder sporløst, og kæledyrdetektivens Ace bliver tilkaldt. Hurtigt mangler også flere af holdets spillere, og Ace kommer på en større opgave end første ventet. Men det er ikke noget problem, når man er glad for dyr, Elvishår og Hawaiisjorter. Takket være sine utraditionelle opklaringsmetoder er den afsindige Ace hurtigt på sporet af et større komplot. © Scope
De altid uheldige brødre Lars og Ernie Smuntz er ikke særligt imponerede over det faldefærdige gamle herskabshus de arver...indtil de opdager at deres forfaldne gods faktisk er flere millioner værd. Men før de kan kræve pengene ind er de nødt til at få husets sidste, stædige beboer ud; en lille hårdnakket mus. Hvad der måske synes legende let bliver en storslået kamp af hysteriske dimensioner.
Fodlægen Jerry Peysers datter skal giftes med den i og for sig pæne unge mand, Mark Tobias. Imidlertid er Marks far, Steve, en af CIA's mest frygtløse agenter, og konstant involveret i flykapringer og skuddueller. Snart får den forsigtige Jerry sin sag for, da han bliver inddraget i Steves farlige eventyr.
At den godtroende og lidt ustruktureret vagtmand John Brown, ikke kom ind på politiskolen, var ikke så mærkeligt. Men John giver ikke op, han har nemlig en drøm om at blive verdens bedste politimand. I et tophemmeligt eksperiment bliver John forsøgskanin. Dr. Brenda Bradford, som John er forelsket i, bygger ca. 14.000 forskellige finesser ind i Johns krop. Han bliver til en levende maskine og under navnet Inspector Gadget går han med liv og sjæl i gang med at fange skurke. Til sidst står han foran sin vanskeligste opgave: At redde verden fra super-skurken Claw. Og dér er de tekniske tingester ikke bare en hjælp, men det kan også være besværligt at have en helikopter i hatten, spiralfjedre under skoene og lange udtræksarme!