Harry Potter og vennerne Ron og Hermione har taget hul på deres tredje skoleår på Hogwarts. Eventyret tager igen fart, da morderen Sirius Black undslipper fra Azkaban-fængslet. Black mistænkes for at være håndlanger for den onde troldmand Voldemort og Harrys venner frygter nu, at Black er flygtet for at hævne sig på ham. Det er imidlertid kun begyndelsen på Harry's problemer. De sjælesugende Dementor-vagter fra Azkaban har slået ring om skolen, for at fange Black, men deres tilstedeværelse påvirker Harry negativt. Sammen med vennerne må Harry opspore Sirius Black og løse mysteriet om den nat, hvor hans forældre blev dræbt.

På sin 11-års fødselsdag bliver Harry Potter, som lever en kummerlig tilværelse hos sin tante og onkel, kontaktet af kæmpen Hagrid, som afslører at hans afdøde forældre var magtfulde magikere. Harry bliver derfor tilbudt en plads på den fornemme skole for trolddom, Hogwarts. Her får Harry nye venner, den charmerende og autoritetstro Hermione samt den klodsede, men trofaste Ron. Desuden møder han den vise rektor Dumbledore. Langsomt går det op for Harry, at han er noget særligt, hvilket hænger sammen med hans forældres død, som slet ikke var et uheld men derimod et mysterium, hvor den ondskabsfulde troldmand Voldemort spiller en vigtig rolle.

Inden Harry Potter skal starte på sit fjerde år på Hogwarts, tager han, Weasley-familien og Hermione til verdensmesterskaberne i troldmandssporten Quidditch. Men pludselig viser Voldemort's mærke sig på himlen, og frygten for de ondes kræfters tilbagevenden skræmmer alle. Skolen starter, og snart har Harry også andre ting at bekymre sig om, for han mangler en date til det årlige julebal. Harry bliver på mystisk vis udvalgt af Flammernes Pokal til at repræsentere Hogwarts i en prestigefyldte troldmandsturnering, hvor han skal kæmpe imod ældre og mere erfarne elever fra to rivaliserende troldmandsskoler.

Året er 1988. Donnie Darko er en intelligent, ung mand fra en helt almindelig familie, der lever et umiddelbart helt almindeligt liv. Han har bare ét problem: Han er skizofren og har nogle sære drømme om en kanin, Frank, hvilket bl.a. får ham til at vågne op om natten og vandre rundt i byen. En aften fortæller Frank ham, at verden vil gå under i løbet af få uger og kort efter, at motoren fra et fly på mystisk vis vil falde ned i Donnies soveværelse. Donnie slipper ud af huset tids nok til at undgå denne sære begivenhed, hvorefter han er overbevist om det reelle i Franks profetier. Mærkeligt nok savnes der ingen motor fra noget fly.

Hogwarts er ikke længere et sikkert sted at opholde sig, og Harry Potter har mistanke om, at faren ligger indenfor skolens mure. Dumbledore er dog mere opsat på at forberede ham på den endelige kamp, som han ved nærmer sig, og sammen forsøger de at finde den nøgle, der kan afsløre Voldemort's forsvar. For at gøre dette rekrutterer Dumbledore sin gamle ven og kollega, levemanden professor Horace Schnobbevom, som menes at have vitale informationer, der kan bruges mod Voldemort.

I Nat på Museet: Kahmunrah vender tilbage følger Nick Daley i sin fars fodspor som nattevagt på American Museum of Natural History og er bekendt med museets gamle tavle, der vækker alt til live, når solen går ned. Men da den vanvittige hersker Kahmunrah flygter, er det op til Nick at redde museet én gang for alle