Fire gymnasielærere og venner beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Teorien lyder, at alkohol i blodet åbner sindet for omverdenen og får kreativiteten til at stige. Resultatet er opsigtsvækkende. Både undervisningen og resultaterne løfter sig, og vennerne begynder for alvor at mærke livet igen. I takt med at genstandene ryger indenbords, skrider eksperimentet fremad for nogle og af sporet for andre. Det bliver tydeligt, at alkohol kan skabe store resultater, men også at den slags vovemod kan have konsekvenser.
Tvillingerne Maggie og Milo havde egentlig mistet kontakten, da en uventet genforening tvinger dem til at konfrontere hinanden med spørgsmålet om, hvad der egentlig gik galt imellem dem. Selv om de har ført temmelig forskellige tilværelser, føler de den samme desperation og afmagt ved gensynet.
Bogormen Casey Carlyle (Michelle Trachtenberg) føler sig fanget mellem drømmen om at blive kunstskøjteløber og den strenge mor (Joan Cusack), der kun tænker på at få hende ind på Harvard universitetet. Casey fantaserer om en dag at blive som klassekammeraten Gen (Hayden Panettiere), der træner kunstskøjteløb og konkurrerer på eliteniveau. Så da Casey får chancen for at træne sammen med Gen og hendes coach (Kim Cattrall), går hun imod sin mor og satser alt på at nå drømmen om at blive prinsessen på isen… Ice Princess er en herlig film om, hvor vigtigt det er, at tro på sig selv og følge sin drøm – også selvom den virker uopnåelig.
I den mest beskidte, sjoveste og mest skandaløse homo-teenager-sex-komedie-parodi nogensinde laver fire unge homoseksuelle venner en pagt om at miste deres mødom, inden sommeren er forbi. Snart står drengene ansigt til ansigt med gigantisk sexlegetøj, nøgne berømtheder, masochistiske lærere og en løbsk romance med en tærte! Another Gay Movie er spækket med jokes og kendte homoseksuelle - deriblandt Graham Norton, Scott Thompson, Ant og Richard Hatch.
Universitetsprofessoren Richard lægger det vilde ungkarleliv på hylden, da han møder den meget yngre Kate. Parret får et barn sammen, men tre år senere slår Kate op med Richard. Snart dukker Kate's søster Olivia op for at sikre sig, at Richard tager sig ordentligt af sin og Kate's lille søn. Olivia har aldrig været nogen fan af Richard og hans don juan-tendenser, så hun er noget overrasket, da hun begynder at falde for ham.