Den unge kampsportsentusiast Kham, der må begive sig ud på en farefuld færd, da hans to elskede elefanter bliver indfanget af et internationalt mafiasyndikat og smuglet til Sydney. Under sin mission finder han dog allierede i sin kamp i form af en thailandsk politibetjent og en ung thailandsk slavepige, men Khams mange modstandere er sværere at få bugt med end som så. Kham sætter efter skurkene med bagagen fuld af cirkelspark og knogleknusertricks.

Baron Manfred von Richthofen er den mest frygtede og hædrede pilot i det tyske luftvåben under Første Verdenskrig. Piloterne ser kampene i luften som en atletisk udfordring i teknisk kunnen og ærværdigt skuespil mere end egentlig krig og tabte menneskeliv. Baronens forelskelse i sygeplejersken Kate åbner dog hans øjne for det faktum, at piloterne udelukkende benyttes til propaganda, og han fanges mellem sin foragt for krigen og sin ansvarsfølelse over for eskadrillen.

Steven (Jim Carrey) er en velfungerende mand med kone og barn. Men efter en bilulykke får han pludselig en helt ny livsindstilling, og beslutter sig for at flytte til Miami og leve livet. Det koster et overtræk på kontoen og en tur i spjældet. Her møder han Phillip (Ewan McGregor) og forelsker sig. Carrey springer ud i en overraskende rolle som forelsket storsvindler, der konstant er på kant med loven og udtænker utrolige fupnumre for at skaffe (sig) penge.

Lizzie (Christina Ricci) er netop begyndt på college. Hun er smart, populær og smuk, og udadtil har hun alt, man kan ønske sig. Men hun lider af ukontrollerbare humørsvingninger og under den følelsesmæssige tumult, de medfører. Anfaldene tiltager og efterhånden afskærer den depressive adfærd Lizzie fra dem, hun holder af. Desuden har Lizzies mange mislykkede terapikonsultationer været en stor økonomisk belast-ning for moderen (Jessica Lange) og gjort mor/datter-forholdet mere anspændt, end det var i forvejen. Da lægen udskriver Lizzie en ny medicin ændrer hendes tilstand sig langsomt i positiv retning, og hun begynder at øjne muligheden for en nogenlunde normal tilværelse.

Den tænksomme universitetsprofessor Thomas Jackson flygter ikke fra ondskaben. Han brænder så meget for sagen, at han er frygtløs på slagmarken og får øgenavnet "Stonewall" Jackson. Det er en fortælling om den troskab og stridslyst der prægede borgerkrigen i de tidlige år. Omdrejningspunktet er tre tapre mænd og tre skæbnesvangre slag...

Sara og hendes familie har altid fulgt Jehovas bud til punkt og prikke. Sammen med sine forældre og søskende har Sara stemt dørklokker og prædiket om dommedag og evig frelse for Jehovas udvalgte. Men pludselig slår lynet ned, da hun forelsker sig i den lidt ældre, ikke troende, Teis. Kærligheden placerer Sara overfor sit livs sværeste valg. I hemmelighed mødes de to, og mens kærligheden blomstrer, må Sara kæmpe en indre kamp med sin samvittighed, tro og lidenskaber. Inden længe er hun tvunget til at træffe et valg mellem to verdener.

Politiske ekstremister har kapret et fly fra USA og tvinger piloten til at flyve dem til Beirut. Den amerikanske præsident indkalder Delta Force, et elitehold af kommandosoldater, der ledes af Oberst Nick Alexander og Major Scott McCoy. Gidsler bliver holdt fanget forskellige steder i Beirut, og de skal befries for enhver pris. Specialstyrken lander i Israel og begynder at forberede en storstilet redningsaktion. Stik imod alle odds lykkes det dem at sprænge sig ind i terroristernes base. Men missionen er ikke forbi endnu. Nogle få passagerer er ved at blive eskorteret til Teheran, hvilket fører til en desperat kamp mod uret. Alexander og McCoy kæmper for at redde dem og forsvare USA's ære, før det er for sent.