Yoshimi og hendes 5-årige datter flytter ind i en lejlighed i en af forstædernes trøstesløse betonghettoer. Regnen siler ned og nærmeste nabo er en mudret flod, hvor alt liv er uddødt. Men én ting er vejret, noget helt andet er de underlige hændelser, de er udsat for. Det starter da de finder en lille rød taske med legetøj og afleverer den i depotet for glemte sager. Hvorfor bliver tasken ved med at dukke op alle mulige steder i bygningen? Og hvem er den lille pige i den gule regnfrakke, der forfølger dem? I højhusets labyrint af øde gange, skumle loftsrum, svimlende elevatorskakter og sære gamle viceværter med overvågningskameraerleder Yoshimi desperat efter en fornuftig forklaring…
Fire gamle skolevenner genforenes og beslutter sig for at tage på vandretur i den vilde, svenske natur. Det bliver en god mulighed for at mindes de gode gamle dage, tænker de. Der går dog ikke langt tid, før gruppen farer håbløst vild, og deres venskab begynder at krakelerer. Snart viser det sig, at de ikke er alene. 'Noget' holder øje med dem og vil gøre alt for at forhindre dem i at slippe væk. Hvis bare de havde indset den universelle sandhed: Der kommer ikke noget godt ud af at tage til Sverige!
Freddy Krueger bliver aldrig træt af at snitte teenagere i strimler. Det eneste han behøver er en åbning fra drøm til virkelighed. Så er det meget belejligt, at hans datter Maggie har et job som terapeut for unge med problemer og dermed har de allerbedste muligheder for at åbne teenagernes sind for Freddys dødbringende mareridt.
Da den makabre sandhed kommer frem om den grusomme massakre mod hele den voksne befolkning i byen Gatlin, beslutter journalisten John Garrett sig for at gøre et sidste forsøg på at rette op på sin noget mislykkede karriere. Han tager sin 18-årige søn Danny med og installerer sig på et lille lokalt hotel, hvor hotelejeren Angela fortæller, at hun - som en af de få - tror på Gatlins børns uskyld. Hun har derfor besluttet at tage sig af den nu forældreløse Micah... men det skulle hun måske have overvejet en ekstra gang..!
Familien Porter adopterer to forældreløse børn fra Gatling: Eli og Joshua. Men der er tre ting, de ikke ved: Eli slog sin far ihjel. Han er Gatling-dæmonens elev, og han er ved at plante en majsmark bag familiens hus, så ondskaben kan vokse på ny. Ved hjælp at sine hypnotiske kræfter lykkes det Eli at forhekse sine kammerater og forvandle dem til dødelige redskaber, så han kan fuldføre sin plan om at dræbe alle voksne. Den eneste, der kan stoppe ham, er Joshua.