I et lille hus i Wellington, New Zealand bor de fire vampyrer og venner Viago (379 år), Deacon (183 år), Vladislav (862 år) og Petyr (8.000 år). Vi følger deres hverdagsliv på godt og ondt - lige fra hvis tur det er til at vaske op, til hvem der har slået det seneste offer ihjel. Uden venner til at invitere dem indenfor på byens natklubber, har de helt mistet grebet og er ikke up-to-date med at være unge med de unge – indtil de møder Nick og Stu. What We Do in the Shadows er en vanvittig morsom new zealandsk mockumentar, der afslører et hemmeligt og overnaturligt selskab, hvor venskab er mindst lige så vigtigt, som det at sætte tænderne i en dejlig menneskehals.
To unge amerikanere, David Kessler og Jack Goodman, har planlagt tre måneders ferie i Europa, men en sen aften på en kold engelskhede hører de et umenneskeligt hyl. Tre uger senere vågner David på et hospital. Hans ven er dræbt og flået i stykker. Den smukke unge sygeplejerske, Alex, tager sig af David, mens han forsøger at finde ud af, hvad der er sket. Men er han parat til sandheden, da hans afdøde ven dukker op for at advare ham?
Det opdages, at en stor flåde af rumvæsener er på vej mod jorden fra Mars. Den amerikanske præsident gør sig klar til at tage imod dem, da han anser dem for venligtsindede - men dér tager han fejl. De har derimod tænkt sig at invadere jorden og lave rav i den.
I 1900-tallets Transylvanien er alt ved det gamle med unævnelige rædsler, der spreder død og ulykke både nær og fjernt. Heldigvis har den navnkundige vampyrjæger Van Helsing indledt en utrættelig kamp mod nattens skabninger og monstre af enhver art. Og han er ikke sådan lige at bide skeer med.
Efter at være undsluppet fra et sindssygehospital, vil den sindssyge Dr. Niemann og hans tjener, forsøge at genoplive Grev Dracula, Wolf Man, og Frankensteins monster for at få hævn over deres mange fjender...