"Fog of War" er historien om en amerikansk drømmer, der gik fra ydmyge kår til toppen af politisk magt. Robert S. McNamara var både vidne til og medspiller i mange af de vigtigste begivenheder i det 20 århundrede: 1930'ernes depression; industrialiseringen i krigsårene; udviklingen af en ny slags krigsførelse baseret på luftstyrke og skabelsen af det nye amerikanske meritokrati. Han var også en idealist, hvis drømme og idealer blev udfordret af den rolle, han spillede i historien.

Den unge Georgiana gifter sig med greven af Devonshire og bliver hurtigt en populær skikkelse i 1800-tallets celebre selskabsliv. Samtidig gør hun sig gældende som politisk aktivist. På hjemmefronten domineres hendes liv af en kontrolerende mand, der ikke gør noget for at skjule sin utroskab. Da hun indleder et forhold til adelsmanden Charles, erfarer hun, at der er stor forskel på mænd og kvinders rettigheder.

1945. Krigens sidste måneder i Berlin er et helvede - ikke mindst for de mange kvinder, som bliver voldtaget af russiske officerer. I en anonym kvindes dagbog fra 1945 kan man læse, hvordan de russiske soldater så det som deres ret at voldtage de tyske kvinder. Og hvordan denne anonyme kvinder overlevede ved at stille sin krop til rådighed og betragte særligt én russisk soldat som sin elsker frem for sin voldtægtsmand.

Georgia har to mål: At score en lækker kæreste og holde den bedste 15-års fødselsdag nogensinde. Første mål kommer inden for rækkevidde, da en ny dreng flytter til byen.

Et filmhold er i gang med optagelserne til filmatiseringen af John Fowles berømte roman, hvor den ellers forlovede biolog Charles forelsker sig i Sarah, der har et skidt rygte efter en affære med en fransk løjtnant. Skuespillerne Anna og Mike spiller de to hovedroller og under optagelserne indleder de to et forhold, der på mange måde minder om den film, de indspiller samtidig.