En aldrende mand besøger jævnligt en kvinde på plejehjemmet. Under hvert besøg læser han op af en laset notesbog. Den rummer historien om et ungt elskende par, der bliver adskilt under Anden Verdenskrig, men mod alle odds genforenet syv år senere.

Kong George III har regeret England i næsten 30 år, da noget tyder på, at han er ved at blive gal og en politisk magtkamp starter. Kongens søn, Prinsen af Wales, prøver på at få erklæret faren utilregnelig for selv at få magten i landet. Han nægter sin mor, Dronning Charlotte, adgang til faren, der holdes i isolation overladt til uduelige læger med latterligt gammeldags behandlingsmetoder. Prinsen forbereder sin kroning, men dronningens hofdame, Lady Pembroke, tager affære og skaffer kongen en ny læge, Dr. Willis. Kong Georges tilstand bedres, og snart er han i stand til at genoptage regeringen af landet. Eller er han?

Mr. Grey er en krævende chef. Heldigvis er hans sekretær Lee en kvinde, der kan tilfredsstille hans krav. I første omgang som både effektiv og meget lydig medarbejder. Men snart krydser de to grænsen for et normalt chef/ansat forhold og vover sig ind i et avanceret sadomasochistisk forhold, hvor Mr. Grey med falkeøje slår ned på alle småfejl som den ellers perfekte Lee mere eller mindre ubevidst laver. Straffen falder prompte. Endelig har Lee fundet det job, hun aldrig har turdet drømme om. Ydmygende. Og dybt tilfredsstillende…

Under depressionen i 1930'ernes USA har den organiserede kriminalitet nået hidtil usete højder. Det skal der sættes en stopper for, og FBI sætter topagenten Melvis Purvis i spidsen for jagten på de notoriske bad guys med John Dillinger, Baby Face Nelson og Pretty Boy Floyd i spidsen.

Tracy er 13 og dermed trådt ind teenagernes verden? med alt hvad det indebærer af usikkerhed og forvirring. Hun bor sammen med sin lillebror Mason og sin mor Melanie, som driver en beskeden frisørforretning derhjemme i stuen. Da Tracy gør sin entré i heksekedlen på junior high school, møder hun den hippe, magtfulde Evie Zamora, som er omsværmet og beundret af alle. Snart har Tracy vinket farvel til rottehaler, plys bamser og barbiedukker for at indynde sig hos Evie og i det hele taget leve op til de forventninger, der stilles i miljøet, med alt hvad det medfører: miniaturetoppe, bart maveskind i jeans med lav talje, makeup, piercing, smårapseri, sex, sprut og hårde stoffer.

Den kontroversielle forfatter Wilde, levede en ganske almindelig kernetilværelse med børn og kone i sidste århundrede. Men hans besættelse af den noget yngre adelsknægt Lord Alfred Douglas, bliver begyndelsen til en tragedie.