Den pyntesyge Øksebande hersker nærmest uindskrænket i en by i 1930'ernes Kina. Beboerne i én lille boligblok holder dog stand, men en skønne dag brydes freden, og snart er blodbadet i fuld sving. Herefter går det over stok og sten i et kæberaslende miks af slagscener, slapstick-sadisme og ekstatisk sort humor, og selv om figurerne blæser på tyngdekraften, ender mange af dem alligevel i en rød pøl - enten skudt, slået eller hakket ihjel!

En kold morgen i udkanten af Buffalo, bliver Billy Brown sluppet ud af fængslet, efter at have siddet inde i fem år. Før han tager hjem, pønser han på en respektabel årsag til at han har været fraværende så længe, og historien er følgende; han har fået sig en strålende karriere som hemmelig agent, og så er han blevet gift med Wendy, en nydelig kvinde! Ret impulsivt udvælger han sig en ung danserinde, som han nu slæber med og tvinger til at spille kone. Forældrene lader sig fascinere, og Layla finder sig til rette i den "nye" familie.

Retsmedicinsk psykolog Alex Cross rejser til North Carolina og slår sig sammen med det flygtede kidnapnings offer Kate McTiernan for at jage "Casanova", en seriemorder, der bortfører viljestærke kvinder og tvinger dem til at underkaste sig hans krav. Sporet fører til Los Angeles, hvor duoen opdager, at psykopaten måske ikke arbejder alene.

Mari og hendes ven tager ud til hendes forældres afsidesliggende sommerhus, hvor de bliver kidnappet af en gruppe flygtede fanger. Mari bliver brutalt overfaldet og efterlades nær døden hvorefter hun rædselsslagen forsøger at kæmpe sig tilbage til sommerhuset. Der er bare det problem, at hendes overfaldsmænd har søgt ly samme sted. Da hendes forældre finder ud af, hvad der skete, sørger de for, at fangerne bitterligt fortryder deres valg af skjulested.

En notorisk forbryderboss fra en kinesisk gangster-triade er på vej til at møde sin skæbne hos Hong Kongs retsvæsen. Men fangetransporten bliver overfaldet af ukendte forbrydere, og pludselig er hovedpersonen på fri fod. Interpol-agenter og internationale kampstyrker bliver kaldt til den asiatiske gangster-hovedstad. Og sammen med lokalt politi står de foran den ultimative gadekrig i Hong Kongs tætpakkede gader.