Reese Witherspoon har hovedrollen i denne opløftende romantiske komedie. David (Mark Ruffalo) flytter ind i en ny lejlighed og glæder sig til at være herre i eget hus. Så dukker Elizabeth (Reese Witherspoon) op og påstår, at hun bor i lejligheden, men forsvinder ud i den blå luft lige for øjnene af David. Han er overbevist om, at hun er et genfærd. Hun er overbevist om, at hun er levende. Mens de forsøger at finde sandheden om Elizabeths fortid, udvikler deres forhold sig fra modvilje til romantik. Jon Heder (Napoleon Dynamite) er også på rollelisten.
London, September 1971. Den engelske hovedstad sover trygt, mens tyve tømmer talrige bankbokse på Baker Street og slipper væk med kontanter og juveler for millioner af pund. Byttet bliver aldrig fundet og forbryderne aldrig fanget. Først nu kommer sandheden om et af nyere tids mest vovede bankrøverier. En sand historie så fedtet ind i korruption, intriger og sexskandaler, at offentligheden har ønsket at begrave den i mere end 35 år.
Langt ude i Louisianas sumpe er det moderne USA kun svagt repræsenteret. Her tales stadig cajun fransk, og de lokale dyrker en sær overtro baseret på afrikanske, franske, caraibiske og spanske rødder, som har en dyster magt over dem. Ikke at det bekymrer en moderne pige som Caroline, der er blevet ansat for at tage sig af den lammede, gamle Ben Devereaux, så han kan leve sin sidste tid i huset sammen med sin kone Violet. Men den gamle plantageejendom gemmer på en uhyggelig historie, som kaster lange skygger. På en eller anden måde virker den gamle Ben skræmt, og Caroline får mistanke om, at der ligger okkulte ritualer bag hans frygt. Ikke at hun tror på den slags, men hvis han nu gør… Og jo længere hun bevæger sig ind i løsningen af mysteriet, der gemmer sig bag en låst dør på husets loft, desto mere begynder hun at tro, at der er noget om snakken. Og når man først tror på det, så bliver ens frygt forfærdeligt virkelig!
Ingrid har svært ved at acceptere sit nye liv som blind, og hendes mand Morten prøver forgæves at få hende til at leve livet lidt igen. Eller gør han? Ingrid er nemlig ved at skrive en roman, og der opstår en glidende overgang mellem det, hun forestiller sig, og det som (måske) virkelig sker omkring hende.
Steven Goodson har det perfekte liv – han har en fremadstormende karriere som revisor, og han er kæreste med den gudesmukke Chloe, der er enhver fyrs drøm. Lykken varer dog kun ved, indtil Steven en dag finder ud af, at Chloe er ham utro. Hele hans verden ramler på et splitsekund… Stevens ven Jack har den perfekte plan for at få ham tilbage på hesten igen: Han skal være sammen med så mange piger som muligt. Steven bruger nu alle sine surttjente penge på strippere og escortpiger – der er intet, der ser ud til at kunne stoppe Stevens afhængighed. Indtil han møder Amelia, en pige, han gik i gymnasiet med, og som han altid har været hemmeligt forelsket i… Nu dukker hun op som en frelser for at redde Steven fra hans kødlige besættelse – men kan hun?