To betjente bliver hver især svigtet af deres kærester og lukker sig inde med et nærmest rituelt vemod. Betjent #223 køber al den dåseananas (ekskærestens yndlingsfrugt), der har sidste salgsdato den 1. maj (hendes fødselsdag). Betjent #663 henter hver aften en bestemt salat til sin stewardesse-kæreste, indtil ejeren af fastfood-restauranten overtaler ham til at variere menuen. To dage senere afleverer hun afskedsbrev ved serveringsdisken. Hvad nu? 'Chungking Express' er en sørgmodig, skæv, vittig og varm fortælling om tilfældighed og mønstre i en storby.

Da den niårige pige Pita kidnappes i Mexico City, går Creasy i aktion. Pitas rige forældre havde ansat Creasy som hendes bodyguard, men efter en hård fortid i CIA's antiterrorgruppe er Creasy mere til flasken end til skyderen. Nu kommer der andre boller på suppen, for der står en hær af lejemordere mellem Creasy og Pita. Og Creasy skal nok sørge for, at de alle får, hvad de har fortjent.

I Dallas i 1963 kunne livvagten Frank Horrigan ikke redde John F. Kennedy's liv, og det har plaget ham lige siden. 30 år senere vil den professionelle lejemorder Mitch Leary likvidere den siddende præsident. Han ringer tilmed til Horrigan for at fortælle om sine planer. Igen må Horrigan beskytte USA's præsident, men kan han hamle op med den snu og selvsikre Leary?

Helt i topform starter de med at smadre en restaurant, stjæle en bil og narre de betjente der prøver at anholde dem. Men morskaben og de virkelige problemer starter først, da både CIA og skurkene ved en fejltagelse, tror Doug og Rosco er hemmelige agenter med en taske der indeholder 1 mio. dollars. Da de endelig ankommer til Miami, tror CIA chefen David Huddleston også, de er verdens bedste superagenter og sender dem på en mission, hvor fare lurer ved hvert hjørne! Doug og Rosco lader som, de er et par millionærer fra Texas som er på ferie og tjekker ind på det mest eksklusive hotel i Miami. Snart prøver snigskytter at myrde dem og de bliver rodet ind i en række slåskampe og biljagter, da de bliver udset til at redde verden fra et herredømme under skurken K1, der lider af storhedsvanvid...

Stanley White er en kompromisløs New Yorker betjent - udmærket for sit arbejde i de hårde kvarterer og for sin indsats for USA i Vietnamkrigen. Han er nu blevet bedt om at rydde op blandt de barske og voldelige bander i det berygtede Chinatown. Her støder han på Joey Tai, en af de respekterede og frygtede ledere i Chinatown, hvis mål er totalt herredømme i den kinesiske mafia. White får offentlighedens støtte gennem den smukke journalist Trazy, men må sande, at han er tilbage på Vietnams slagmarker, dog denne gang i sin egen jungle - og nu vil han vinde.

En ny kærlighed. En ny hjemby. Peter Appleton har aldrig haft det bedre, for han lever en andens liv. The Majestic, som er instrueret af Frank Darabont (Den Grønne Mil, En Verden Udenfor) og har en suveræn rolleliste med Jim Carrey i spidsen, er både en gave til filmverdenen og historien om, hvordan en mand finder sit ståsted her i livet. Carrey spiller Peter, en manuskriptforfatter fra Hollywood, som ender i den lille by Lawson i Californien med totalt hukommelsestab efter en bilulykke. Der bliver han forvekslet med en forlængst glemt krigshelt... en identitet Peter eferhånden selv begynder at tro på, da han går i gang med at restaurere byens forfaldne filmpalads og begynder at kurtisere kæresten (Laurie Holden), som han angiveligt skulle have forladt for flere år siden. Det er et fuldendt liv og måske en fuldendt løgn. Men før eller siden kommer sandheden frem i dagens lys.

Da en af præsidentens nære venner myrdes af colombianske narkosmuglere, bliver agenten Jack Ryan sat til at komme til bunds i sagen. Da en gruppe soldater bliver sendt ind i Colombia på straffeaktion og efterfølgende taget til fange, nægter præsidentens lakajer ethvert kendskab, og det bliver op til Jack at få dem ud, straffe de skyldige og oprulle en større konspiration

Will Smith og Martin Lawrence er tilbage på de farlige gader i Miami i Bad Boys II. Politibetjentene Mike Lowrey og Marcus Burnett efterforsker en stor sag om narkotika, der involvere en ondskabsfuld forbryder, hvis ambition om at overtage byens narkohandel starter en blodig krig i området. Marcus og Mikes venskab og arbejdsklima bliver truet, da Mike bliver forelsket i Marcus' søster Syd. Med mindre de kan adskille deres personlige og professionelle forhold, er de to 'bad boys' i fare for at spolere sagen og samtidig bringe Syds liv i fare.

Journalisten Gary Webb (Jeremy Renner) falder over en chokerende historie. I 1980'erne samarbejde CIA med mellemamerikanske narkohandlere for at finansiere støtte til kontraerne i deres kamp mod den nicaraguanske regering. Derved startede de nærmest egenhændig crack epidemien i USA. Gary Webbs artikel bliver trykt og skaber stor kontrovers. Så stor, at CIA beslutter sig for at gøre noget ved sagen. De går efter Webbs kilder og får dem lukket ned, og så går de igang med at destruere hans troværdighed. Filmen er baseret på en sand historie!

Michael Jennings er verdenskendt som den eneste der kan løse specialiserede projekter for de største high-tech selskaber. Når en opgave er udført slettes Jennings hukommelse som en sikkerhed for, at han ikke røber selskabernes mest sårbare hemmeligheder. Jenning forventer at hans seneste projekt, der har taget fem år at løse, vil skaffe ham næsten 4,5 mio dollars i lønningsposen, men i stedet for den rare check, modtager han en konvolut med forskellige ting og sager. Nu hvor Jennings ingen hukommelse har, må han finde sig i forklaringen om, at han selv gik med til den anderledes betaling og snart opdager han, at indholdet i konvolutten er spor af hans fortid. Hvis Jennings ikke meget hurtigt fatter sammenhængen, bliver han fuldstændig slettet af sin sidste arbejdsgiver!

Som kampsportsekspert og tidligere CIA-agent gør betjent Nico Toscani (Steven Seagal) tingene på sin egen måde, når loven skal håndhæves i Chicago. Da han sætter sig for at komme en narkobande til livs, leder sporene tilbage til den korrupte CIA-mand Kurt Zagon (Henry Silva), der misbruger sin position til alskens skumle aktiviteter. Zagon tror sig urørlig, men han tager godt og grundigt fejl. Pam Grier og Sharon Stone medvirker ligeledes.

Jean Reno viser igen sit stortalent i Empire of the Wolves. Her spiller han politimanden Jean-Louis, der, efter en række sadistiske kvindemord, tager kampen op mod en nådesløs hemmelig underverden, som får Hannibal Lectors blodtørst til at fremstå som en lille snack. Men i sit forsøg på at infiltrere organisationen, ender han selv med at blive jaget vildt. Filmen er tæt pakket med forrygende action sekvenser i et afsindigt tempo - og det imponerende, tænderskærende spændende plot flytter dig fra første minut helt ud på kanten af sofaen. Med Chris Nahon bag roret (Kiss of the Dragon), og fra producenten af Nikita, Léon og Det Femte Element, rammes der med Empire of the Wolves endnu en gang plet med dette mesterværk af en nervepirrende, actionspækket thriller.

Da korrupte CIA-agenter bruger eksagenten Jack Foster som deres kurer til at smugle en dødelig virus ud af USA, har de ingen anelse om, hvilke konsekvenser det får! Jack er uvidende om deres hensigter og tager sin datter med på turen til Europa, hvor hun bliver kidnappet af en mystisk agent. Under sit forsøg på at redde datteren må Jack kæmpe sig gennem den uigennemtrængelige internationale spionverden, hvor fjenderne lurer bag hvert gadehjørne og vennerne uden varsel kan vise tænder!