For at dække borgerkrigen tager New York Times journalisten Sydney Schanberg til Cambodia. Sammen med den lokale Dith Pran oplever han krigens rædsler og meningsløshed. Da amerikanske tropper forlader landet vil Sydney tage med, men Dith er lokal og kan ikke komme ud. Og de Røde Khmer kommer...
30'erne var en svær tid for Australiens originale folk, the aboriginals. Tre piger bortføres fra deres forældre. Det lykkes dem dog at undslippe, og dermed begynder den 300 kilometer lange tur hjem. Med mod og beslutsomhed tager Molly pigerne med ud på en næsten 2500 kilometer lang episk rejse gennem Australiens øde områder. Hvis blot de kan finde det "kanin-sikrede hegn", som deler kontinentet i to, vil de kunne følge det hele vejen tilbage til deres hjem.
Sommeren 1863. Sydstatshærens tropper rykker nordpå og ind i Pennsylvania. Unionens divisioner samles for at møde dem. To store hære gør klar til et slag ved Gettysburg, som er hjemsted for et teologisk fakultet. Gennem tre dage er legendariske krigshandlinger som Little Round Top og Pickett's Charge med til at afgøre "en samlet og udelelig nations skæbne".
A.K. Walthers er krigshelt og officer i det amerikanske frømanskorps – The Navy S.E.A.L.S. Hans enhed sendes til det krigshærgede Nigeria for at redde den amerikanske statsborger Dr. Lena Kendricks ud af landet, inden det er for sent. Men da den hårdhudede Walthers og hans enhed når frem, nægter Hendricks at forlade sin farm, der fungerer som tilflugtsted for krigens ofre. Tværtimod bønfalder hun Walthers at eskortere flygtningene på en farefuld flugt gennem junglen mod Camerouns grænse.
Brødrene Accio og Manrico vokser i 1960'erne og 70'erne op i en lille italiensk by. Accio er den letantændelige og opfarende uromager, som ustandselig skændes med forældrene, mens Manrico er den karismatiske og charmerende, som alle elsker. Men under det velpudsede ydre er han præcis lige så farlig som Accio.
Den biografiske film Amelia handler om piloten Amelia Earhart, der forsvandt sporløst over Stillehavet i 1937. Hilary Swank har titelrollen som den legendariske pilot, og filmen følger Amelia Earharts vej til berømmelse, hendes ægteskab med George Putnam (Richard Gere) og hendes lidenskabelige affære med Gene Vidal (Ewan McGregor), faderen til den berømte forfatter Gore Vidal. Desuden medvirker Virginia Madsen og Christopher Eccleston.