De tre kække venner Jay, Dewey og Phil drømmer om at score en af de lækre brudepiger til kammeraten Scotts bryllup. Jay vædder med de andre om at han vil gennemføre sit første one night stand i forbindelse med brylluppet, mens Dewey sætter sin monsterdyre Thunderbird-bil på spil for at bevise, at han kan holde fingrene fra fadet i en hel weekend! For at skabe opmærksomhed om Phil, der normal er en fiasko hos pigerne, introducerer de ham som berømt undertøjsmodel.

Arthur på 10 holder sommerferie hos sin bedstemor, hvor han leder efter en stor rubinskat, som hans afdøde bedstefar skulle have haft med hjem fra sine eventyr i Afrika. På magisk vis ender Arthur hos de bittesmå væsner Minimoyserne, hvor han har tre dage til at finde skatten, klare en led troldmand og afværge en invasion. Ja, også miniaturehelte har travlt og kan gøre hele forskellen.

Den utilpassede teenagepige Bella Swan flytter til udørkenen, Forks. Her møder hun den mystiske og dragende Edward Cullen, der har en drabeligt mørk hemmelighed. Bella er sikker på tre ting: Edward er vampyr. Der er en del af ham, der hungrer efter hendes blod. Og hun er fuldstændig og håbløst forelsket i ham.

Folkenen bag den succesfulde og kontroversielle serie fra MTV lader nu deres udskejelser forevige på film. Ligesom i tv-serien udsætter de masochistiske vovhalse sig selv for en række forfærdeligt halsbrækkende stunts til morskab for dem selv og tilfældigt forbipasserende. Der bliver gået på alligatorer, tisset i udstillings-wc'er og kravlet på musefælder. Ikke overraskende advarer producenterne mod, at man selv forsøger at lave lignende stunts.

For nogle er de blot en legende, et lifligt gys i biografmørket. For Jack Crow er de særdeles virkelige - og han har viet sit liv til at udrydde dem fra jordens overflade. Jack Crow er vampyrjæger, udsendt af Vatikanet som menneskehedens våben mod mørkets djævle. Crow har ikke tal på, hvor mange vampyrer han og hans kobbel af jægere har udrenset - men én særlig vampyr har altid undveget ham. Valek. Nogle siger, han er ældre end tiden selv. At han stod klar, med månelyset glimtende i hjørnetænderne, da det første menneske kravlede ned fra trækronerne. Nu mødes de to i et nådesløst opgør, der kan afgøre, hvem der er herre på denne jord i det nye årtusinde...

E.B. Whites elskede børneeventyr om grisen Wilbur, edderkoppen Charlotte og alle de andre beboere på gården er blevet filmatiseret af Gary Winick med rigtige dyr i rollerne (stort set) og Dakota Fanning i rollen som Fie, der også vil redde sin gris.

Travis er vestens hurtigste skytte. Hans bror Moses er stor som en bjørn, dobbelt så sur og byens mest hårdhudede bountyhunter. Da deres kære gamle mor beslutter sig for at genforene sine sønner til jul, bliver det Travis opgave at forsøge at lokke Moses hjem.

Den hårdføre elitesoldat Shane Wolf får til opgave at beskytte en videnskabsmand, der arbejder på et tophemmeligt projekt. Alligevel bliver manden myrdet, og Shane får dårlig samvittighed. Derfor tager han det på sig at værne om enken og hendes fire unger. Enken ved hvor projektet er gemt, så snart banker skurkene på. Samtidig skal Shane også lige håndtere ungerne

På vej hjem fra jagt, kører familien Henderson ind i hvad der, til deres store overraskelse, viser sig at være en Bigfoot. I den tro at han er død tager de ham med hjem, men han liver i den grad up. Og langt fra at være et farligt monster, så er han ret så venlig, og bliver snart en del af familien.

En afdanket vagabond forsøger at drukne sig i den rige familie Whitemans swimmingpool i Beverly Hills. For at lette deres samvittighed over at være så rige, tager familien sig af den stakkels vagabond. Familien består af David, millionær i bøjlebranchen, Barbara, kun interesseret i shopping og yoga, datteren Jenny, som lider af anorexi og sønnen Max, en spirende transvestit. I kæmpevillaen bor også familiens hund, som har sin egen psykiater.

I modsætning til sin kedelige far Ben og det gammelkloge muldyr Miles er tyren Otis mest til fest, farver og fuld skrue. Det bekymrer ham ikke meget om menneskene opdager hans talent for dans og sang, så længe han bare har det sjovt. Men en dag beslutter Otis at gøre noget ved den irriterende dreng der vælter køerne, når de sover, og pludselig får partytyren smag for seriøst lederskab.

I slutningen af 1960’erne fik Vinnie og Suzette tilnavnet The Banger Sisters på grund af deres mere end kærlige omgang med alt, hvad der kunne krybe og gå af rockstjerner. To årtier senere har Vinnie skiftet navn til Lavinia og lever et respektabelt middelklasseliv, mens Suzette er stadigvæk til fest og ballade. Da Suzettes verden bryder sammen, opsøger hun sin gamle veninde for at søge hjælp. Det bliver begyndelsen til genforeningen af The Banger Sisters.

Den unge pige Vivian bor i Bukarest sammen med fjerne slægtninge og arbejder i en chokolade butik. Da tegneserietegneren Aidan - der er i Europa for at få inspiration til en ny historie - møder Vivian, bliver han øjeblikkeligt smaskforelsket i hende, men hun afviser ham blankt. Det er der en god grund til. Vivian er nemlig varulv. Da hun var mindre, blev hele hendes familie dræbt af mennesker, og der er ikke mange tilbage af hendes klan. Snart skal klanens leder Gabriel finde en ny partner, og alt tyder på, at det bliver Vivian. Hun har med andre ord slet ikke tid til at blive forelsket. Alligevel falder hun stille og roligt for Aidan, men dermed bringer hun både sig selv og ham i fare.

En månebeskinnet, regnvåd aften kommer søskendeparret Ellie og Jimmy roligt kørende i deres bil, da pludselig et mystisk væsen kommer farende ud fra skyggerne og rammer bilen med stor kraft, så den bliver slynget af vejen og rammer en modkørende bil med en enlig kvinde. Det lykkes Ellie og Jimmy at kæmpe sig ud af deres forulykkede bil og kravle hen for at redde kvinden i den anden bil. Men inden Jimmy får vristet hende ud, dukker det mystiske væsen op igen, flår kvinden ud af bilen og forsvinder i nattemørket. Ellie og Jimmy slipper dog fra ulykken med livet i behold - men de er for evigt berørt af den. De opdager snart, at de efter ulykken har fået nærmerst overmenneskelige kræfter, øgede sanser, og alle omkring dem synes at blive tiltrukket af dem. Det går hurtigt op for Ellie og Jimmy, at disse mystiske kræfter snart vil opsluge dem helt, så de må hurtigst muligt finde løsningen til at bryde denne forbandelse, inden det er for sent…

Den frisindede Liz har ikke lyst til at tage med sin kæreste hjem til hans konservative familie til julemiddag. Så foreslår kæresten, at Liz krydrer salatdressingen med marihuana for at løfte stemningen. Og så opstår der kaos, da alle intetanende bliver høje og afslører familiens inderste hemmeligheder

Se Disneys nyindspilning af den suveræne familie- komedie Shaggy Dog, hvor Tim Allen lærer at være en bedre far, når han forvandles til en sheep dog på de mest ubelejlige tidspunkter. Eventyret begynder da chefanklageren Dave Douglas (Tim Allen), bliver infi ceret med et super-hemmeligt serum, der forvandler ham til en kopi af familiens hund. Da Dave meget gerne vil ud af hundelivet og tilbage i rollen som familiefar, må han først sætte en stopper for den gale forsker Dr. Kozak (Robert Downey Jr.) - manden bag det mystiske serum…