Da hendes 11-årige lillesøster indlægges som følge af et eskalerende narkomisbrug, har Coffy fået nok. Hvor end hun vender sig hen, ser hun pushere, alfonser og ludere. Og i Coffys øjne er de alle skyldige! Bevæbnet med sit haglgevær og et kogende temperament erklærer hun krig mod underverdenen i Los Angeles og påbegynder på snedig vis sin personlige vendetta mod byens gangstere og det bundkorrupte system. Ingen er i sikkerhed for Coffy - sygeplejersken, der har fået nok og som nu har taget loven i sine egne hænder!
Privatdetektiven John Shaft er barsk, cool og sort - damernes ven og ingen hyggeonkel over for New Yorks forbrydere i denne hårdkogte kriminalfilm. Da datteren af en gangsterleder i Harlem kidnappes, sættes John Shaft på sagen, og snart befinder han sig midt i en sand heksekedel blandt politikere, politifolk, militante sorte og mafiaens revolvermænd.
Supernegeren Jack Spade er netop vendt hjem fra hæren, da hans lillebror, June Bug, kradser af i ghettoen. Spade sværger hævn mod ghettoens kriminelle overhoved, blegfjæset Mr. Big. Han får hjælp af en række hengemte helte fra 70'erne: Kung Fu Joe, Hammer & Slammer, den flamboyante Flyguy og ikke mindst John Slade, der tidligere var forbrydernes største skræk.
En storbarmet sort kvinde går undercover som prostitueret, for at finde de gangstere som dræbte hendes kæreste, for at få hævn.
En gruppe amerikanske krigsfanger, der under 2. verdenskrig skal transporteres til en straffelejr pga. forskellige forbrydelser rangerende fra desertering til mord. Da nazisterne angriber konvojen, lykkes det for gruppen at flygte, og de begiver sig gennem fjendtligt terræn mod Schweiz. Snart befinder de sig dog midt i en hemmelig mission om at trænge dybt ind bag fjendens linier og tilintetgøre nazisternes nyeste masseødelæggelsesvåben uden at blive fanget af de allierede!
Shaft er iskold og sort. Og så er han den sejeste privatdetektiv i New York. Derfor er det også en stor fejltagelse, da nogle bavianer sprænger hans gode ven, bedemanden Cal, i stumper og stykker. Den slags gør man ikke ustraffet, og Shaft går straks i aktion for på sin vanlige direkte facon at eksekvere lidt cool retfærdighed.
I 1970’erne var racekrigen på sit højeste i USA og det kunne tydeligt ses i den stigende interesse i blaxploitation, der gjorde Fred Williamson til en stjerne. Her spille han Tommy, en godhjertet fyr, der er træt af at se så meget racisme omkring sig på gaderne i New York. Da han var ung, blev han overfaldet af en racistisk hvid politibetjent, hvilket bliver ved med at hjemsøge ham, mens Tommy stiger i det sorte bandemiljøs grader, indtil han til sidst har startet den ultimative bandekrig.