Elle Marja er en 14-årig samisk pige. Efter hun bliver udsat for 1930’ernes racebiologiske undersøgelser på sin skole begynder Elle Marja at drømme om et andet liv. For at drømmen skal gå i opfyldelse er hun nødt til at blive en anden og bryde alle bånd til sin familie og kultur.

Agnes har boet et par år i den lille by Åmål. Hun har ingen venner i skolen, hendes forældre forstår hende ikke, og så er hun i al hemmelighed dybt forelsket i skolens populæreste pige. Men det er ikke nemt at være 16 år, lesbisk og bo i en skodby som Åmål.

Servitricen Annie er separeret fra sin selvmordstruede alkoholiserede mand, Glenn. Glenn er blevet en evangelisk kristen, men hans uberegnelige forsøg på at komme tilbage ind i Annies liv bekymrer hende. Gymnasieeleven Arthur arbejder på Annies restaurant og kommer tættere på Lila, som han går i skole med. Da Glenn og Annies datter forsvinder, leder hele byen efter hende.

Det er sommeren 1994, og gaderne i New York emmer af hiphop og dufter af marihuana. Byens nyvalgte borgmester, Rudolph Giuliani, er i gang med at implementere sine kedsommelige initiativer mod forbrydelser som støjende bærbare radioer, graffiti og offentlig fuldskab. The Wackness handler om den problemfyldte gymnasieelev Luke Shapiro (Josh Peck), en teenage-pusher, som bliver venner med sin psykiater (Ben Kingsley). Da psykiateren foreslår, at Luke betaler for sin behandling med marihuana, begynder de to at udforske både New York City og deres egen depression. Til tonerne af et overdådigt hiphop-soundtrack indfanges stemningen fra 1994 - en tid, hvor Tupac og Biggie stadig var i live, og Kurt Cobain lige var død. The Wackness er en sjov, rørende og skæv historie om to fortabte sjæle og deres snublende færd på vej mod større modenhed.

Justine er en pæn pige der arbejder som kassedame i lille flække i USA. Hun keder sig bravt indtil hun på arbejde møder den mystiske teenager Thomas, og de to indleder en hed affære. Men Thomas er en drømmer uden realisme og han nægter at erkende af forholdet aldrig kan blive andet end en affære. Samtidig går rygterne i den lille by.

Kelley Morse troede, han havde det hele - han ser godt ud, har masser af penge og en splinterny Mercedes i garagen. Men idyllen slutter brat, da han deltager i et vildt racerløb og kører ind i en diner. Kelley bliver dømt til en hel sommer med tvangsarbejde i en lille lokal by. Der møder han Samantha, som han øjeblikkeligt forelsker sig i, og langsomt går det op for Kelley, at der faktisk er mere i livet end hurtige penge og smarte biler.