En enorm robot er kommet hertil fra det ydre rum. Den er nødlandet på Jorden, og har fulgt den 11-årige Hogarth Hughes hjem. Nu har den unge Hogarth en stor ven og et endnu større problem. Hvordan holder man på en hemmelighed der er 15 meter høj? Især når en paranoid agent, som er sendt ud af regeringen for at jage rumvæsner, sætter hele USA's militære apparat ind for at knuse kæmpen.

Da et rumvæsen styrter ned på jorden, antager det skikkelse af Jennys afdøde mand for ikke at vække opsigt. Jenny bliver dog noget overrumplet, og synes i starten ikke så godt om manden fra stjernerne. Men efterhånden bliver de rigtig gode venner og Jenny beslutter at hjælpe væsnet med at komme hjem.

I en søvnig Florida-forstad ligger et alderdomshjem, hvor de farverige beboere døjer med helbredet, mens de forsøger at få tiden til at gå i deres monotone tilværelse. Alt det forandres med et slag, da nogle af de gamle drenge sniger sig ind på naboejendommen. Den er godt nok lejet ud til nogle fremmede, men der er ingen i syne og den store pool frister til et forfriskende bad... Meget forfriskende endda, for på bunden af poolen befinder sig et antal store, fremmet udseende kokoner, der ikke er af denne verden. Virkningen på de aldrende herrer lige er umiddelbar, som utrolig. De er med ét svømmetag som 30 år yngre igen og deres mildest talt forandrede udseende og holdning undgår selvfølgelig ikke de andre beboeres opmærksomhed. Men der er også ved at ske noget fantastisk, som ingen nogensinde havde regnet med...

Under regeringstid af vikingerne, en mand fra en anden verden nødlander på Jorden, hvilket bringer med sig en fremmed rovdyr. Manden skal smelte sin avancerede teknologi med våben af vikingerne til at bekæmpe uhyret.

Slaget om jorden er vundet og lederen af de onde Decepticoner Megatron er død. Så alt ånder tilsyneladende fred og idyl for menneskene og de gode Autobotter. Men Starscream, Decepticonernes nye leder, er på vej mod jorden for at kidnappe den unge Sam Witwicky, og til Autobotternes store frygt er Megatrons krop blevet stjålet. Nogen planlægger at genoplive den mægtige Decepticon og det må forhindres for enhver pris.

I fremtiden er det ikke alle, som er, hvad de giver sig ud for at være! Året er 2079, og videnskabsmanden Spencer Oldham arbejder på højtryk for at udvikle et hemmeligt våben, der kan bruges i kampen mod de aliens, som er i færd med at invadere jorden. De fremmede kloner menneskelige væsener, som de derefter bruger som omvandrende, tidsindstillede bomber. Pludselig kommer Oldham selv under mistanke for at være spion for de fremmede, og selv hans egen kone, Maya, bliver i tvivl om hans sande identitet. Det er nu op til Oldham selv, at opklare komplottet mod ham, samtidig med at han nådesløst bliver jagtet af agenten Hathaway, der har til opgave at udslette klonerne.

Der er noget helt galt i den lille landsby i Midwich. En usynlig kraft har invaderet byen, og pludselig er ti af byens kvinder gravide. De ti kvinder føder samtidig - og så begynder terrorregimet! Den lokale fysiker, Dr. Alan Chaffee, og den statslige videnskabsmand, Dr. Susan Verner, går sammen om at opklare sagen. Befolkningen i Midwich må forsøge at finde en måde at stoppe børnene i landsbyen på.

Så er den gal igen! Menneskeheden er ved at blive overtaget af en ondsindet rumvirus, der inficerer alles sjæle i søvne og forvandler dem til følelseskolde hylstre. Psykologen Carol Bennell er den første til at lugte lunten, da hendes eksmand en dag virker endnu mere fraværende end normalt. Men søreme om ikke Carol er så heldig, at hendes søn ser ud til at være immun over for den fremmede organisme!

Niels er klogere end de fleste børn, men han er ikke helt så cool. Det bliver der lavet om på, da forældre over hele Jorden -inklusiv Niels'- bliver kidnappet af rumvæsener. Nu må Niels lede hele verdens børn i en storstilet aktion for at redde deres forældre.

Videnskabsmanden Steven Mills eksperimenterer med at sende radiosignaler ud i rummet. Et af dem bliver modtaget af et rumvæsen, der efterfølgende kommer til jorden forklædt som den yderst tiltrækkende kvinde Celeste. Steven forelsker sig i den lidt underlige kvinde, men hans datter er ikke så nem at narre.

6.B. har fået ny vikar. Hun er meget ambitiøs og vil træne klassen til at vinde en international konkurrence for europæiske skoleelever i Paris. Men vikaren er ikke, som den slags plejer at være - hun kan øjensynlig læse børnenes tanker, og når hun er alene med eleverne i klassen, er hun ligefrem ondskabsfuld. Børnene klager selvfølgelig over hende, men det lykkes vikaren at overbevise alle forældre om, at hun er fantastisk - på trods af at klassen fremsætter påstande om, at hun er en ond ”alien” fra en fremmed planet.

De små kryb er blevet væsentligt mere ondskabsfulde og virker mere sygelige end i de første to film, hvilket giver filmen lidt ekstra kant. Men i sidste ende er den ikke så opfindsom og det hele går lidt i selvsving. Sjovt med en meget ung Leonardo DiCaprio i sin første film!

50 år ude i fremtiden, hvor de sidste Critters er blevet besejret på Jorden, finder et rumskib en kokon med Critteræg. Før de ved hvad de har med at gør, får de et tilbud de ikke kan afslå, og snart er Critters løse igen.