Gennem et døgn følger vi livet, som det udspiller sig for myrer, biller, snegle og andre smådyr. Dyr der er uhyre almindelige, og som mange derfor overser. I denne film ser man, hvor forbløffende disse væsener egentlig er.

Året er 1757, og i kolonierne i Nordamerika raser krigen mellem franskmændene og englænderne. Søstrene Cora og Alice er netop ankommet til det nye land. På vej til deres far, oberst Munro, bliver de overfaldet, men bliver reddet af Falkeøje - en ung, hvid mand, der er vokset op blandt indianere.

Omkring århundredeskiftet sendes den engelske ingeniør John Patterson til Afrika for at lede et brobygningsarbejde. Byggepladsen hjemsøges imidlertid af to glubske løver, der æder en hel del af de afrikanske arbejdsmænd. Patterson må derfor dræbe løverne hurtigst muligt og får hjælp hertil af storvildtjægeren Remington.