Sylvia og Jennie Fae Likens er begge døtre af arbejdere, som rejser rundt med et tivoli. I Indiana har alenemoderen Gertrude Baniszewski, mod beskeden betaling, indvilliget i at passe pigerne og have dem midlertidigt boende, mens tivoliet rejser videre. Gertrude har i forvejen syv børn og en økonomi der er på randen af sammenbrud. De to ekstra logerende viser sig at blive for meget for hendes ustabile psyke. Hvad der sker i løbet af de næste tre måneder er på samme tid medrivende og rædselsfuldt. Et barn dør, og resten er mærkede for livet!

Den unge Georgiana gifter sig med greven af Devonshire og bliver hurtigt en populær skikkelse i 1800-tallets celebre selskabsliv. Samtidig gør hun sig gældende som politisk aktivist. På hjemmefronten domineres hendes liv af en kontrolerende mand, der ikke gør noget for at skjule sin utroskab. Da hun indleder et forhold til adelsmanden Charles, erfarer hun, at der er stor forskel på mænd og kvinders rettigheder.

Audrey Tautou giver her en fantastisk stærk skildring af den legendariske modeskaber Coco Chanel. Hun kom fra et fattigt børnehjem i en fransk landsby og indtog de bonede gulve i Paris. Med en sprudlende kreativitet gav hun den som både varietésangerinde, syerske, samfundsrebel og modeskaber. Benoît Poelvoorde og Alessandro Nivola spiller de rige, elegante mænd, der var besat af den mystiske Coco Chanel, hvis stil og visioner var inspireret af mode og lidenskab. Hun gav den moderne kvinde en ny, udfordrende tøjstil og et helt nyt liv.

15-årige Beverley er en begavet pige med et særligt talent for at skrive. Hendes lærere spår hende en fremtid på college, men hun er som alle andre teenagere i 1965 - fræk, morsom, ilter, rebelsk og vild med drenge. Ramt af kærestesorger, søger Beverley trøst hos Ray, der ændrer hendes fremtid for altid.

I slutningen af 60'erne bliver den amerikanske husmor Joy gravid. Hun bliver advaret om, at den sene graviditet kan være livsfarlig. Men hospitalsledelsen, som kun består af mænd, nægter at gøre en undtagelse fra den strenge antiabortlovgivning. Joy har ingen til at hjælpe sig - indtil hun falder over en undergrundsgruppe af kvinder, som risikerer alt for at give kvinder som Joy valgmuligheder.

Året er 1776. Amerika er i oprør mod sin forhadte engelske kolonimagt. Faktisk vil Tom Dobb bare passe sig selv og sin søn Ned, mens den amerikanske revolution langsomt tager form. Men da Ned bliver narret til at melde sig ind i hæren, melder Tom sig også for at finde og beskytte sit afkom, og snart spiller han en afgørende rolle i Amerikas blodige kamp for selvstændighed. Undervejs forelsker han sig i aristokraten Daisy, som har forladt sin klasse til fordel for rebellerne.

Eve er søsteren der altid har trukket det tunge læs, når det gælder faren. Da han pludselig truer med at dø, bliver hverdagen ikke mindre hektisk, og hendes to søstre, der ellers er vant til at tænke på dem selv, tvinges også til at stoppe op og tage et par ting op til grundig overvejelse.