I denne ganske særlige have blomstrer venskab, sygdom forsvinder, og sorger fordufter. Her opdager den ulykkelige, forældreløse pige Mary, hendes forkælede og svagelige fætter, Colin og den søde landsbydreng Dickon, at gensidig omsorg kan ændre alt. Frances Hodgson Burnetts klassiske fortælling får nyt liv i denne fortryllende filmversion, der er nænsomt bearbejdet af Caroline Thompson og instrueret af Agnieszka Holland. I de øvrige hovedroller ses Maggie Smith og John Lynch. Som Mary siger: "Hvis man kigger den rigtige vej, kan man se, at verden er én stor have." Oplev en verden af magi i denne dejlige film.
I 1950'ernes Sverige bliver den 16-årige Erik smidt ud af skolen efter at have været i slagsmål. For at beskytte Erik fra hans voldelige stedfar får hans mor ham optaget på overklassekostskolen Stjärnsberg. Men Stjärnsberg er ikke mindre præget af vold end Erik's barndomshjem. Tværtimod. Med ledelsens velsignelse styrer de ældste elever skolen med hård hånd, og ydmygelser og brutal afstraffelse hører til dagens orden.
Da den sociopatiske Tom Ripley igennem sit arbejde som videresælger af amerikansk kunst i Berlin bliver ven med kuratoren Jonathan Zimmermann, opdager han, at Jonathan lider af en uhelbredelig blodsygdom. Han tager ikke synderlig notits af det, men da han en dag af en lyssky ven bliver presset til at finde en ikke-professionel lejemorder til at udføre et mord, falder hans tanker hurtigt på den dødsyge Jonathan, der ikke har noget at miste.
Frank er en professionel juveltyv, der vil trække sig tilbage og gifte sig med Jessie. For at få pensionsopsparingen på plads allierer Frank sig med forbryderbagmanden Leo. Inden længe står Frank imidlertid i gæld til Leo og har svært ved at slippe fri af sin gamle branche.
Askepot er en ung, smuk og forældreløs pige, som slider og slæber for sin stedmoder og hendes forkælede døtre, der ikke behandler hende særlig godt. Askepot drømmer om at komme til bal på kongeslottet og danse med prinsen, men bliver hele tiden på ondskabsfuld vis, forhindret i at få sin balkjole færdig, trods ihærdig hjælp fra vennerne Tim og Bum. Med hjælp fra den gode fe, klarer de det alligevel og drømmen bliver til virkelighed! Men tiden er knap – ved midnat brydes fortryllelsen og hun forvandles fra en skønhed til en helt almindelig pige igen...
I begyndelsen af 1900-tallet besøger den unge Lucy Honeychurch Firenze på en dannelsesrejse. Her møder hun den spændende og lidt underlige George Emerson, som hun bliver stærkt tiltrukket af. Da hun vender hjem til England må hun vælge mellem hendes forlovede, den rige og røvkedelige Cecil, og den fængslende men fattige George.
Feministen Jenny Fields føder en søn og opkalder ham T.S. Garp, efter faren der var Teknisk Sergent og rallede "aarp" inden han døde. Garp, der gerne vil være forfatter, gifter sig med sin barndomskæreste, mens moren bliver en kendt aktivist. Garps liv er fuld af op og nedture, mens mystiske og excentriske eksistenser befolker hans verden.
Hotel New Hampshire, der er baseret på John Irvings roman med samme titel, handler om familien Barry; far, mor, bedstefar, fem børn og en udødelig hund med det ildevarslende navn Sorg. Historien udspiller sig dels i USA og dels i Wien i årene fra 1939 op til vore dage. Det er en komisk og tragisk fortælling med en flok drømmere og deres møde med tilværelsens store øjeblikke, kærligheden, døden og alle de groteske, farlige og smukke ting, der binder livet sammen.