En gådefuld, sortklædt revolvermand, El Topo, ridder gennem ørkenen med sin søn. Deres mål er ikke indlysende, og deres skæbne er ikke fastlagt. De gør holdt på deres valfart, da de kommer til en lille by udplyndret af banditter, der har slagtet dens beboere. El Topo beslutter sig for at hævne dem, og endnu mere blod vil flyde. Men det er blot den første i en række brutale hændelser på deres færd.

I tidernes morgen blev syv nøgler smedet med Jesu blod og spredt over hele kloden for ikke at falde i de forkerte hænder. Men det er alligevel præcist, hvad der er ved at ske. En mand kendt som Samleren har fået fat i de seks første nøgler, og nu har han opsporet den sidste nøgle og dens ejermand Brayker. Brayker gemmer sig på en afsidesliggende kro, og det er her, det sidste afgørende slag skal stå. Selve universets skæbne står på spil!

Kaptajn John Boyd er blevet udråbt som kujon, da han gemte sig under et angreb i den mexicansk-amerikanske krig. Han er derfor nu blevet forvist, sammen med en gruppe soldater, til det øde Fort Spencer i Sierra Nevada-bjergene. Her støder de på den fremmede mand, Colqhoun, som viser sig at have en helt særlig appetit, for kannibalisme.

Menneskebørnene Tjalfe og Røskva kommer ved et tilfælde med til Gudernes mægtige rige, Valhalla. Her arbejder de som tjenere for tordenguden Thor. Thors ven, den listige gud Loke, har indgået et væddemål med Jætten Ymer om at opdrage jættebarnet Quark, og det synes Thor bestemt ikke om. Han beslutter sig for at drage til Udgård og levere Quark tilbage, men her møder han stor modstand fra Ymer.

Gud udvælger købmanden Jerry Landers til at sprede sit budskab på jorden, og Jerry går straks i gang. Venner, kollegaer og familie tvivler stærkt på Jerry status som guds talerør og hælder mere til den tolkning at filmen er knækket for købmanden. Alligevel er der nok beviser på Jerrys side til at en gruppe præster sætter sig for at undersøge sagen.

Steve Brooks er en forhærdet skørtejæger og mandschauvinist af typen, der aldrig har anstrengt sig for at forstå eller blive elsket af kvinder. Hurtigt ind - hurtigt ud, lyder strategien, og så pyt med at kvinderne både hader og foragter ham bagefter. Faktisk behandler han dem så dårligt, at tre af dem rotter sig sammen og myrder ham. Steve havner naturligvis i helvede, og her vurderer man, at han har brug for en lærestreg. Han bliver sendt tilbage til Jorden som en sexet kvinde, Amanda Brooks (Ellen Barkin), så han kan føle, hvordan det er på egen krop. Derudover får han en mission: Hvis han ikke kan finde en kvinde, som rent faktisk holder af ham, må han regne med at få ristet ædelstenene over sagte ild i al evighed!