Leo og Remi er bedste venner og bruger de fleste af døgnets timer sammen. Et nyt skoleår står for døren, og de to 13-årige drenge skal starte i en ny klasse. Særligt Leo bemærker, at klassekammeraterne antyder, at Leo og Remi nok er mere end venner - man kan se det på deres blik for hinanden, siger de. Kommentarerne påvirker Leo, og han vender langsomt blikket væk fra Remi. En beslutning, der får fatale følger.

Programmøren Paul Hackett (Griffin Dunne) møder pigen Marcy (Rosanna Arquette) på en café, og det bliver begyndelsen til en af de værste aftener i hans liv. I pigens lejlighed møder han hendes modløse veninde Kiki (Linda Fiorentino), og de dårlige vibrationer gør, at han ikke ønsker at blive. Men den neurotiske storby New York slipper ikke så let sit tag i folk, og efter en række mærkelige og farlige sammenstød indser Paul, at han måske aldrig når hjem.

Adelsmanden Tullio har giftet sig med Giuliana af kærlighed, men tager det som en selvfølge, at han har en smuk elskerinde. Det er ikke faldet ham ind, at Giuliana også kunne finde på at være utro, så han chokeres, da han opdager, at hun har taget en elsker og tilmed er gravid. Tullio tilgiver hende, men er dybt såret og begynder at hade det ufødte barn. 'Den uskyldige' blev den store italienske instruktør Luchino Viscontis sidste film.

Den rebelske 17-årige Greta installeres hos bedsteforældrene for sommeren. De lever i Jersey, hvor der sker meget, meget lidt. Greta informerer med det samme bedsteforældrene om, at hun vil begå selvmord, så snart hun fylder 18 år! Men før Greta stryge selvmord fra "to-do-listen", forelsker hun sig i en ung fyr med en problematisk baggrund. Hun opdager en tragisk familiehemmelighed, og måske finder hun en lovende ung kvinde under sin egen hårde "skal".

Clive Owen spiller Will Graham, en tidligere bandeleder der har trukket sig tilbage til en noget mere stilfærdig tilværelse på landet. Her får han nu tiden til at gå med at skrive, men en dag bliver stilheden afbrudt. Will's bror er blevet dræbt af en kriminel bilforhandler, og for at hævne mordet på sin bror, vender Will nu tilbage til den verden, han egentlig havde svoret at lægge bag sig.