Leo og Remi er bedste venner og bruger de fleste af døgnets timer sammen. Et nyt skoleår står for døren, og de to 13-årige drenge skal starte i en ny klasse. Særligt Leo bemærker, at klassekammeraterne antyder, at Leo og Remi nok er mere end venner - man kan se det på deres blik for hinanden, siger de. Kommentarerne påvirker Leo, og han vender langsomt blikket væk fra Remi. En beslutning, der får fatale følger.
Boris Karloff spiller hovedrollen som en af filmhistoriens mest legendariske monstre i denne film, som af mange opfattes som alletiders største gyserfilm nogensinde. Dr. Frankenstein (Colin Clive) vover at eksperimentere med liv og død ved at skabe et menneskeligt monster (Karloff) af ligdele. Instruktøren James Whales fortolkning af Mary Shelleys roman og Karloffs medfølende portræt af Frankenstein uhyret, der søger sin egen identitet, gør Frankenstein til et mesterværk ikke kun i sin genre, men for evigt i filmhistorien.
Den klassiske historie om dr. Jekyll, som i sit laboratorium skaber en eliksir, som forvandler ham til monsteret mr. Hyde. Som mr. Hyde bevæger han sig ud i Londons nat for at udleve nogle af sine undertrykte sociale og seksuelle lyster. Langsomt begynder den brutale mr. Hyde at overtage mere og mere af dr. Jekyll.
I Pleasantville har det aldrig regnet. Der har aldrig været et passioneret kys. Der har aldrig været et punkteret bildæk, en rød rose eller et maleri. Pleasantville er en by i en TV-serie af samme navn – en klassisk sort/hvid serie fra 50’erne, hvor indbyggerne lever en snorlige, renskuret tilværelse i deres hyggelige parcelhuse. Det er elskelige og omgængelige mennesker, som aldrig bander, drikker, ryger eller dyrker sex. David og Jennifer er et teenagetvillingepar i vore dages USA. David er inkarneret Pleasantville fan. En aften er de to unge alene hjemme, og under et skænderi om hvad de skal se i TV, smadrer de fjernbetjeningen. En aldrende TV-reparatør forærer dem en ny, og pludselig befinder de sig i Pleasantvilles sort/hvide univers.
Tre midaldrende kvinder fra Manhattan har mere end blot et langt venskab til fælles. Efter i årevis at have hjulpet deres mænd med at komme til tops, er de nu alle blevet vraget til fordel for yngre og mere velformede modeller. Men trioen er fast besluttet på at gøre smerten til en fordel.
Virginia, USA. Avis journalisten John Klein mister sin kone i en trafikulykke, men inden hun dør, når hun at tegne en skabning, der ligner en natsværmer, som ramte bilens forrude. Klein beslutter sig for at efterforske sagen og bliver hurtigt involveret i en række sælsomme hændelser.
Dr. John Dolittle (Eddie Murphy) har et perfekt liv, et godt job, en smuk kone og to søde børn men da han en aften er lige ved at køre en herreløs hund over, opdager han til sin store forbavselse, at hunden kan tale. Dolittle tror det er indbildning, men han finder snart ud af, at han som den eneste kan forstå og tale med dyr, og da han redder en ugle, spredes rygtet om dyre-healeren blandt dyrene i San Francisco. Hans perfekte liv er takket være de nyfundne evner ved at krakelere hans kolleger og familie tror han er ved at blive sindssyg.