Ledet af den legendariske Geronimo har chiricahua-apacherne holdt stand mod den amerikanske hær i årevis, da stammen nødtvungent lader sig overtale til at slå sig ned i et reservat. Men den tildelte jord er ikke frugtbar nok til at brødføde stammen. Og da hæren dræber en oprørsk medicinmand, tager Geronimo atter kampen op mod den enorme overmagt.

Massai er den store apachekriger - Geronimos højre hånd. Selv om Geronimos stamme har underskrevet en fredsaftale med den amerikanske regering, nægter Massai at indordne sig under aftalen. "Fredsaftalen" går nemlig i realiteten ud på total overgivelse og tilfangetagelse af en række indianere, ledere og i første række Geronimo og Massai.

I 'Cowboys & Aliens', som blander klassisk western med invasion fra rummet, instruerer Jon Favreau ('Iron Man'-filmene) Daniel Craig ('Casino Royale') og Harrison Ford (Star Wars, Indiana Jones). Filmen foregår i 1873 i Arizona, hvor en fremmed (Craig) vakler ind i ørkenbyen Absolution med en mystisk lænke om den ene hånd. Han kan ingenting huske, og indbyggerne virker ikke særligt imødekommende. Det er en by, som lever i frygt og styres med en jernnæve af Oberst Dolarhyde (Ford). Men indbyggerne får endnu mere at frygte, da de bliver angrebet af rumskribe, og deres eneste håb er den mystiske fremmede.