Da den sociopatiske Tom Ripley igennem sit arbejde som videresælger af amerikansk kunst i Berlin bliver ven med kuratoren Jonathan Zimmermann, opdager han, at Jonathan lider af en uhelbredelig blodsygdom. Han tager ikke synderlig notits af det, men da han en dag af en lyssky ven bliver presset til at finde en ikke-professionel lejemorder til at udføre et mord, falder hans tanker hurtigt på den dødsyge Jonathan, der ikke har noget at miste.

Lars Lindstrom er både venlig og uskyldig, men også så indesluttet og genert, at han har svært ved at slå igennem hos kvinderne. Det bringer derfor stor glæde, da han fortæller sin bror og svigerinde, at han har mødt den eneste ene, Bianca, på nettet. Men Lars' familie får en overraskelse, da de inviterer Lars og Bianca til middag. Bianca er nemlig en dukke.

48 timer i livet for en udbrændt paramedicin. En gang kaldet Father Frank for hans bestræbelser på at redde liv, ser Frank spøgelser for dem, som han ikke kunne redde omkring hver tur. Han har prøvet alt, hvad han kan for at få fyret, ringe syg, forsinket at tage opkald, hvor han muligvis skulle komme over for et endnu offer, han ikke kunne hjælpe, men alligevel ikke kan forlade jobbet på egen hånd.

Som ung mand forelsker Florentino sig i Fermina, som han har kendt siden sin barndom. Men deres kærlighed slukkes hårdt og brutalt af Ferminas far, og Fermina bliver i stedet gift med lægen, Juvenal Urbino. Men Florentino kan ikke komme sig over sin forelskelse og længes konstant efter hende, selvom han forsøger at dulme længselen med den ene elskerinde efter den anden. Men da lægen Urbino dør, øjner han sin chance – 53 år, 7 måneder og 11 dage efter at han sidst erklærede hende sin kærlighed.

Alt i Linda og Jim Hanson's liv ånder idyl, indtil Linda en morgen får besked om, at Jim er omkommet i en trafikulykke. Det sære er, at da Linda vågner morgenen efter, sidder Jim i køkkenet og spiser morgenmad - ganske uskadt. Det bliver starten på et mareridt, hvor Linda må navigere mellem to virkeligheder. Har hun haft et forvarsel om Jims død - og er det muligt at forhindre ulykken?

Alan Hackman har set alt. Fra menneskers lykkeligste øjeblikke til mord, incest og voldtægt. Det rører ham ikke. Lidenskabsløst og professionelt redigerer han Zoe-chippens data med livslange minder fra afdøde personer ned til smukke 2 timers visuelle nekrologer. Hackman er efterspurgt. Altid omhyggelig. Aldrig fordømmende. En kunstner der kan få selv det mest ubehagelige menneske til at fremstå som en hjertevarm og afholdt person. Netop derfor henvender enken til en afdød forretningsmand sig til ham. Afdødes minder er det værste, han nogensinde har set. Men denne gang er der ting, der peger direkte tilbage mod Hackmans egen barndom. Hans værn mod lidelser og ondskab – den følelseskolde distance – er pludselig sprængt i stumper og stykker...

Steve Brooks er en forhærdet skørtejæger og mandschauvinist af typen, der aldrig har anstrengt sig for at forstå eller blive elsket af kvinder. Hurtigt ind - hurtigt ud, lyder strategien, og så pyt med at kvinderne både hader og foragter ham bagefter. Faktisk behandler han dem så dårligt, at tre af dem rotter sig sammen og myrder ham. Steve havner naturligvis i helvede, og her vurderer man, at han har brug for en lærestreg. Han bliver sendt tilbage til Jorden som en sexet kvinde, Amanda Brooks (Ellen Barkin), så han kan føle, hvordan det er på egen krop. Derudover får han en mission: Hvis han ikke kan finde en kvinde, som rent faktisk holder af ham, må han regne med at få ristet ædelstenene over sagte ild i al evighed!