Judah Rosendahl er en retskaffen og ærlig øjenlæge med en succesfuld praksis, en hengiven kone, børn og et dejligt hjem. Han har en affære med stewardessen Delores, og i et par uger føler han sig ung igen. Men da det går op for Delores, at han ikke vil forlade familien, begynder korthuset at falde fra hinanden. Hun bliver rasende og truer med at fortælle om affæren. I ren desperation klager han sin nød til sin bror, der har forbindelser til mafiaen.
Den afdankede universitetsprofessor Grady Tripp går en kaotisk weekend i møde. Hans elskerinde fortæller ham, at hun er gravid. Hans forlægger er i byen for at få den roman, han skulle have afleveret for måneder siden. En af hans elever har problemer og flytter ind hos ham. Og så lider han af svimmelhedsanfald og blackouts, og hans bil er blevet stjålet.
Stephen Fleming er en britisk politiker, som har vandret så længe i magtens og ægteskabets korridorer, at han helt har glemt kunsten virkelig at leve. Ved et cocktail party møder han Anna, en ung fransk kvinde. Hun er mystisk, dyster og spændende og så kender hun til kunsten at leve. Blikke udveksles, en telefonsamtale fyldt med løfter finder sted og et jordskælv af følelser og lyst raser igennem deres kroppe. Men snart forvandles deres passion til noget farligere - en besættelse så stærk, at den fortærer al form for forstand, hensyn og moral. Men prisen for Stephens utroskab bliver ualmindelig høj, for det er ikke kun hans hustru, han bedrager - men også sin egen søn. Anna og sønnen er nemlig forlovede....
Kvindebedåreren Giacomo Casanova står over for at skulle gifte sig, da han møder den kvinde, der kan få ham til at opgive alle andre, men Francesca er allerede lovet bort. Da Francesca aldrig har set sin trolovede, griber Casanova chancen og udgiver sig for at være fedtgrossisten Papprizzio, mens han installerer Papprizzio i sit hus, samtidig med at han giver Inkvisitionen et tip om, at Papprizzio er den berygtede forfører. Meget kan lade sig gøre i Venedig, især under byens karneval, hvor man kan skjule sig bag masker og slør, men når maskerne falder, skal det vise sig om kærligheden kan sejre. Heath Ledger og Sienna Miller spiller hovedrollerne i denne romantiske komedie, der er instrueret af Lasse Hallström. Jeremy Irons ses som Inkvisitionens leder, Biskop Pucci og Oliver Platt som Papprizzio. Casanova er optaget "on location" i det Venedig, hvor mange af Casanovas virkelige eventyr udfoldede sig.
D'Artagnan er blevet en usædvanlig kæk musketer takket være sin tidligere indsats. Imens truer storpolitikken med at ødelægge idyllen, og D'Artagnan og hans venner må igen lægge sig ud med den grå Eminence for at redde dagen, dronningens ære og Frankrigs fremtid.
Anthony Zimmer er efterlyst for at have hvidvasket mange millioner dollars, men efter at han har ommøbleret sit ansigt med plastikkirurgi, aner politiet ikke, hvordan de skal finde ham. Samtidig møder Zimmers kæreste, Chiara, den nørdede tolk, Francois, på eksprestoget til Nice. Francois lader sig besnære af Chiaras sensuelle charme uden at ane, at han dermed bliver stråmand og levende skydeskive.
Mød Bill - en ægte tøffelhelt! Han arbejder døgnet rundt på sin svigerfars bank og bliver groft udnyttet af sin kone, som hader at skulle forklare sit såkaldte "venskab" med Chip, en mandlig lokal tv-vært. En dag støder han på Lucy, en sød butiksekspedient i en undertøjsforretning, og livet ser endelig ud til at tage en positiv drejning. Sammen påtager sig ansvaret for at opbygge Bills dårlige selvtillid!
En tidligere rodeostjerne, som nu lever et noget mere beskedent og tilbagetrukket liv i en lille amerikansk by, kommer uforvarende i kontakt med den unge mand, der står bag den vold, som pludselig hærger i byen. Det står hurtigt klart, at en konfrontation med det uforudsigelige rovdyr er uundgåelig.