Shikichi og Tomi forlader deres landsby for at besøge deres voksne børn i Tokyo: Koichi, som er læge med egen praksis, og Shige, som driver en skønhedssalon. Selvom de ikke ses ofte, virker børnene ikke ovenud begejstrede for forældrenes besøg. I et travlt storbyliv har de ikke engang tid til at vise dem rundt i byen. Den eneste, der tager sig tid til forældrene, er Noriko, deres afdøde søns kone.

Vi har alle vore favoritscener fra Monty Python's Flying Circus - og du kan være helt sikker på at opleve dine her. Såsom "The Dead Parrot", Nudge, Nudge", "Upperclass Twit-of-the-Year Competition" eller "The World's Deadliest Joke" osv. Dette var Python-holdets første succes i biograferne. Sammenlagt har galningene håndplukket 28 uforglemmelige højdepunkter fra TV-succesen for siden at indspille dem på ny. Du har set dem alle før, men du kommer til at se dem igen og igen.

I lang tid har psykiateren Hector (Simon Pegg) kedet sig i sit job og i sin hverdag. Kæresten behandler ham, som om hun var hans mor, og han har ingen venner, han kan søge trøst hos. En dag kommer han til den erkendelse, at han næppe kan gøre sine patienter lykkelige, når han ikke er lykkelig selv, og han beslutter sig for at forlade det hele og tage på en rejse ud i den store verden. Her møder han vidt forskellige opfattelser af, hvad lykken er.