Noodles og hans ven Max har siden opvæksten i New Yorks jødiske bydel været sammen om småtyverier, smuglerier og røverier. I forbudstidens USA har de kronede dage, men alligevel forråder Noodles Max og deres kammerater og går under jorden. 35 år senere trækker det op til skandale omkring handelsminister Bailey, og Noodles møder nogen, han ikke har set i mange år.

C.C. Baxter arbejder i et forsikringsselskab og udlåner sin lejlighed til sine kollegers udenomsægteskabelige affærer. Han håber på at blive forfremmet, og lader derfor gerne sin chef Sheldrake fornøje sig i lejligheden. Men Baxter kommer i et stor dilemma, da det viser sig, at chefen har en affære med elevatorpigen Fran, som han selv er forelsket i. Skal han risikere sin forfremmelse til fordel for pigen, han elsker?

Lester Burnham lever et behageligt liv i en flot forstad. Men han er havnet i en midtvejskrise. Alting er kedeligt, hans chef er en skiderik og hans kone er ham utro med sin kollega. Lester siger op og begynder at arbejde på en hamburgerrestaurant, dyrker flittigt fitness og tager stoffer. Han bliver også lidt for fascineret af teenagedatterens smukke veninde Angela.

Den kolde krig raser mellem USA og Rusland. Som udfald af en teknisk fejl beordres en atom-udstyret bombeeskadrille fra det amerikanske forsvar at bombe Moskva. Med alle midler forsøger amerikanerne selv at få standset missionen og dermed undgå startskuddet til en verdensudslettende atomkrig. Den amerikanske præsident tvinges til at træffe en chokerende, men nødvendig beslutning af umenneskelig kaliber.

Mønsterkommunisten Christiane er i koma, da hendes elskede DDR bryder sammen. Da hun vågner igen, forsøger hendes søn at skåne hende for virkeligheden, og han skaber derfor en illusion om, at DDR stadig består.

Bree er en pæn, meget troende kristen dame, som lever et yderst regelret liv, hvis man altså lige ser bort fra, at hun i virkeligheden er en transseksuel mand. Bree har hele 2 jobs, hvor hver en øre bliver sparet sammen til den store kønsskifteoperation. En dag modtager hun et mærkeligt opkald. Det lader til at hun har en søn, som er et resultat af en kikset affære fra dengang, hun levede som mand. Drengen hedder Toby, er i ungdomsfængsel og har hårdt brug for sin fars hjælp.

Grace og hendes prisvindende hest Pilgrim er begge fysisk og psykisk mærket efter en voldsom ride ulykke. Graces mor Annie oplever, at hendes datters liv er umiskendeligt forbundet til hestens. Efter lang tids søgen lykkes det Annie at finde Tom, en "hestehvisker" med et unikt talent for at helbrede forstyrrede heste. Alt imens Tom arbejder hårdt for at få genopbygget alle de liv, der er faldet fra hinanden på grund af ulykken, blomstrer kærligheden imellem den blide hestehvisker, og den nu knapt så stærke Annie.

Jean Michel Basquiat er en ludfattig, ung graffiti-maler. Hans "hjem" er en papkasse i Central Park. Men så bliver han opdaget af miljøet omkring "guden" Andy Warhol. Succes'en er øjeblikkelig og overvældende. Penge, damer og drugs – et liv der for Basquiat leder direkte mod katastrofen...

Efter hendes mand pludselig forlader hende, beslutter den trofaste husmor Deanna sig for at begynde forfra og gå tilbage til skolebænken. Her kommer hun i samme klasse som sin datter som ikke er begejstret for ideen. Deanna, som nu kalder sig Dee Rock, kaster sig frimodigt ud i studenterlivet, hvor hun på sine egne betingelser finder frihed, sjov, drenge og sit sande jeg. Det bliver et afgangsår som ingen ville have forventet.