Julien Tavernier har planlagt det perfekte mord og rydder sin chef af vejen for at bane vej til dennes smukke hustru. Men en undselig detalje sætter ham fast i en elevator, mens hans bil stjæles af en ung mand, som under hans navn begår dobbeltmord!

Amerikaneren Matthew er en nærmest fanatisk filmfreak. Under 60'ernes studenteroprør i Paris møder han tvillingeparret Theo og Isabelle, der begge deler Matthews passion for det hvide lærred. Men tvillingerne er også mere end almindeligt glade for hinanden og snart drages Matthew ind i deres incestuøse spil.

En amerikansk ubåd, USS Alabama, lastet med atommissiler, har under en global krise kurs mod Rusland. Ombord er kaptajn Ramsey og hans næstkommanderende, Hunter. Ubåden modtager en halv ordre og mister derefter radiokontakten. Skal der affyres atommissiler, eller skal der ikke? De to officerer med deres respektive, meget forskelligartede livssyn, har hver deres udlægning af ordren. Krigen, som måske ikke/måske er brudt ud over havets overflade, blir' i ubåden til to mænds kamp om magten over atomerne.

Højt over Paris' tage, indespærret i et af klokketårnene til den mægtigekatedral Notre Dame lever den pukkelryggede og varmhjertede klokker Quasimodo sammen med de 3 stenstøtter, som er hans trofast og sjove venner. Længselsfuldt står de og ser ned på torvet hvor årets fest for gøglere, narre og andet godtfolk er i fuld gang. Quasimodo vil så forfærdelig gerne deltage i "Narrenes fest", og pludselig tager han mod til sig og trodser sin onde herre Frollos forbud om at forlade klokketårnet. Modigt kaster han sig ud i det ukendte. Til festen og verden som han altid har drømt om at være en del af. Ved festen ændres hans liv for evigt, det er nemlig her han møder den fortryllende sigøjner Esmeralda og hendes sjove ged Djali. Sammen bliver de inddraget i et forunderligt eventyr fyldt med spænding og overraskelser.

François er lærer på et gymnasium i en af de mest socialt belastede dele af Paris. Det er et job, der kan tage modet fra de fleste, men François klarer det ved at insistere på respekt og ærlighed. En dag får François ansvaret for en klasse, der tilsyneladende ikke har tænkt sig at indordne sig under nogle af hans regler og principper uden hård kamp.

Paris, 2013. Hardcore ghettokriminalitet har fået regeringen til at isolere de belastede områder bag høje sikkerhedsmure. Damien, en kampsportsekspert fra det franske politi, er på vej ind i det ultravoldelige District 13, og han har hårdt brug for en insider! Leito hader politiet, men han er fra ghettoen og har med hurtighed og akrobatiske evner holdt sig i live... indtil nu. Pludselig skal han lege turistguide for en strømer! Og det er ikke sjovt, når hovedattraktionen er en hæsblæsende bandekrig mellem kvarterets koldblodige gangsterkonger!

Billy leder en gruppe ballademagere på en fornem kostskole. Sammen med sine venner, der også er børn af rigmænd, bruger han tiden på at lave sjov med lærerne og bryde alle reglerne. Da den farlige terrorist Luis' far bliver arresteret, invaderer Luis skolen og tager eleverne som gidsler, fordi han vil have faderen sat på fri fod. Luis og hans terroristbande forskanser sig på skolen med sprængstoffer. Men det finder Billy og vennerne sig ikke i!

Casey er kok på et af den amerikanske flådes atombevæbnede krigsskibe. Da skibet overfaldes af forbrydere, som vil stjæle atomvåbnene - og alle soldaterne på skibet viser sig at være nogle tøsedrenge - må Casey selv redde kastanjerne ud af ilden.

Et fly er det sikreste transportmiddel - medmindre Charles Rane er ombord! Rane er den farligste af alle terrorister: intelligent, charmerende, frygtløs og bindegal. Nu er Rane på vej med Flight 163 til L.A. for at blive retsforfulgt - men næppe er flyet lettet, før FBI-vagterne bliver dræbt, og flyet bliver til et levende mareridt. Kun én kan stoppe ham... passager nr. 57 - anti-terror specialisten John Cutter. En morderisk kamp i luften begynder...

Lt. Matt Daniels (Mark Dacascos) er tilbage som lederen af en specialenhed i det amerikanske militær. En terrorgruppe har, ironisk nok, stjålet et anti-kaprings apparat, der vil sætte dem i stand til at overtage kontrollen med et fly fra jorden og flyve det, hvorhen det skal være. Da det går op for militæret, at terroristerne planlægger at styrte et fly ind i en base i sydøst-Asien, bliver Daniels og hans team sendt ud for at stoppe dem.