En gruppe tyske soldater har krigslykke i ryggen og lever i fast overbevisning og deres egen overlegenhed og menneskelighed. Men da de bliver sendt til Stalingrad for at kæmpe for Sortehavets olie forsvinder begge dele i byens rygende ruiner, hvor krigens viser sig fra sin mest meningsløse og usammenhængende side.

Livet er benhårdt og uretfærdigt for de engelske krigsfanger i den japanske fangelejr under 2. verdenskrig. Kun major Celliers protesterer åbenlyst mod den dårlige behandling. Det synes den japanske kaptajn Yonoi bestemt ikke om, men han må alligevel beundre Celliers for hans ukuelige vilje.

Det er 1943, og et commando-team sendes på en selvmordsmission mod en tysk befæstning i det græske øhav. Teamet er forfulgt af uheld fra landgangen på lodrette klippesider i orkan til tyskernes præcise viden om deres planer og indbyrdes had mellem de amerikanske, engelske og græske soldater. Men kaptajn Malloy presser sine mænd mod det umulige mål: at ødelægge de to tyske kæmpekanoner, som ellers vil udslette en engelsk flåde-eskadre på vej mod strædet ud for Navarone.

I 1941 er Japan og USA i konflikt. Det japanske militær planlægger et overraskelsesangreb på den amerikanske flåde ved Pearl Harbor. Det lykkes de amerikanske kodeknusere at dechifrere nogle af de interne japanske meddelelser. Men efterretningstjenesten kan ikke overbevise hærledelsen om, at der er et japansk angreb under opsejling.

Musene Bernhard og Bianca sendes af Musenes Redningsaktion på en farlig mission til Australien. De skal finde en redde en dreng, der har afsløret nogle skumle krybskytter, som planlægger at skyde en kongeørn. Men kan den dynamiske muse-duo redde både drengen og den sjældne kongeørn?

Under 2. verdenskrig arbejder Faber i den britiske hær. Men i virkeligheden er han tysk spion, og han holder sig ikke tilbage fra at dræbe, hvis nogen kommer i vejen for hans planer eller bliver en trussel for hans dobbeltspil.

Nu er Ariel tilbage, denne gang er hun blevet alvorlig og voksen, og det er derfor hendes 12-årige datter Melody, der er den centrale hovedfigur. Som spæd var Melody en fingerspids fra at ende i fangarmene på Ursulas fæle søster Morgana, så Ariel svor på, at datteren aldrig måtte komme i nærheden af havet og Morgana igen. Men man kan ikke bekæmpe sine instinkter. Melody elsker havet, som var hun en fisk, og da hun tror moren hader havet og ikke kan forstå hendes længsel efter de åbne hav, lusker hun i det store blå uden at fortælle nogen om det.

Anden verdenskrig,1942, Stillehavet. Amerikanerne bruger Navajo-indianernes sprog til at kode deres tophemmelige budskaber, fordi japanerne ikke umiddelbart har resurser til at bryde disse koder. Hvis de altså ikke ligefrem prøver at kidnappe en Navajo-indianer. Derfor får hver Navajo-soldat en bodyguard, der i tilfælde af risiko for at blive taget til fange har ordre til at dræbe indianeren. Men det er ikke nemt, når bodyguarden og Navajo-indianeren har udviklet et venskab.

Ingeniøren Ben Jahrvi har forladt sit firma, Nova Robotics, og bor nu i storbyen, hvor han sælger miniaturekopier af sin robot nr. 5 på gaden. Han bliver opdaget af en legetøjsfabrikant, der ønsker 1000 robotter leveret inden jul. For at nå den stramme deadline må Ben have hjælp af prototypen Johnny Five, hvis kunstige intelligens dog ikke er gearet til at modstå storbyens mange svindlere.

Vores gamle ven, folkevognen Herbie, er på farten igen. Herbie tilhører en ældre dame i San Francisco, Mammie Steinmetz, som bor i en nedlagt brandstation. Men Mammie Steinmetz har problemer. Den mægtige mangemillionær Alonzo Hawk ønsker nemlig at bygge en af verdens højeste skyskrabere, og Mammies hus ligger i vejen. Da hun ikke vil sælge grunden for nogen pris til Alonzo Hawk, bliver han aldeles rasende over dette og begynder at genere Mammie på alle mulige måder. Men det finder Herbie sig ikke i....!

Herbie er denne gang blevet testamenteret til to unge racerkørere, der bliver så begejstrede for bilens egenskaber, at de indskriver den i et Grand Prix i Sydamerika. Men forinden er det lykkedes Herbie at blive rodet ind i nogle dramatiske forvekslinger med nogle guldsmuglere og en 10-årig mexicansk lommetyv ved navn Paco, og da Herbie bliver bragt om bord på en luksusliner, der skal sejle den sydpå, kommer den yderligere galt afsted, således at skibets kaptajn lader den kaste over bord. Men Herbie er jo ikke Herbie for ingenting!