Argentina, 1974. Sagen om drabet på en smuk, ung kvinde sætter varige spor i Benjamín, der arbejder ved straffedomstolen. Han agter at opspore morderen med hjælp fra sin kollega, Sandoval, og sin nærmeste overordnede, den også meget smukke Irene, som han er håbløst forgabt i. 25 år senere skriver han en bog om hele miseren, og dét kaster nyt lys både over fortiden og hans egen fremtid. © Scope

Betjent John Hobbes sender seriemorderen Edgar Reese bag tremmer inden han havner i den elektriske stol. Nogen tid efter begynder en ny morder at bruge præcis de samme metoder som Reese. Hobbes sætter sig for at afsløre den nye morder, og i processen bevæger han sig stadig længere ind i det okkulte. Så langt ind at han til sidst begynder at tvivle på virkeligheden og sig selv.

Denne fransk-italienske udgave fra 1975 er en stilfuld og spændende version, med befriende nedtonede voldseffekter og en glimrende Alain Delon som den maskerede frihedskæmper, så god som nogen i den rolle. Til gengæld er scenen lidt uforstående flyttet fra Nord- til Sydamerika. Zorro kæmper mod en korrupt lokal oberst om magten i sin provins.

Et bankrøveri giver 20 millioner. Af de tre røvere bliver én fanget, én dræbt og én forsvinder. Syv år senere kommer den første røver ud af fængsel blot for at blive dræbt efter få øjeblikke i frihed. FBI-agenterne Doug Bennett (Terence Hill) og Steve Forest (Bud Spencer) bliver sat til at undersøge sagen, og det gør de på deres egen noget specielle, men alligevel mærkværdigt effektive måde. Bruno Corbucci har instrueret Pas på super-strømerne.

Jackie Chan er en mekaniker, hvis store lidenskab er illegale racerløb med skyhøje pengepræmier og maksimal risiko. En af de bedste kørere er Cougar, en iskold chauffør og, viser det sig, en kynisk lejemorder med mange liv på samvittigheden. Så Jackie hjælper politiet med at sætte en fælde. Cougar bliver arresteret, men flygter, efterladende sig et blodigt spor. Få dage senere bliver Jackies værksted jævnet med jorden, og hans to søstre forsvinder sporløst.

Den unge skulptør Yo bliver kidnappet og hypnotiseret af den kinesiske kult "Sons of The Dragon" - han bliver deres perfekte snigmorder, som skånselsløst effektivt udrydder alle, der står i vejen for kulten - men selvom hans krop adlyder hans herrer, så matres hans følsomme kunstneriske sjæl over de handlinger, han begår: Hver gang han slår nogen ihjel, græder han - deraf navnet "Crying Freeman". Først da han bliver forelsket i en ung smuk jomfru, er han istand til at vriste sig fri af sine herrer - blot for at få den japanske yakuza på nakken i stedet.

Som mange andre kampeksperter drømmer Tsui om at blive optaget i den tophemmelige Squad 701. Da drømmen endelig går i opfyldelse, opdager han, at han ikke er villig til at betale prisen. Den umenneskeligt hårde træning har kun et formål - at frembringe robotagtige superdræbere uden menneskelige følelser. Som den første nogensinde lykkes det ham at flygte fra træningscentret ? og overleve. I Hong Kong skjuler han sig bag en ny identitet som pacifistisk bibliotekar og forsøger at starte et nyt liv. Men da Squad 701 iværksætter en blodig kampagne, er han tvunget til at reagere. Politet står fuldstændig magtesløse mens lemlæstede lig hober sig op. Morderne kan kun stoppes af én, der besidder helt ekstraordinære Martial Arts evner. Camoufleret bag en sort maske slipper Tsui en grusom hævn løs?

Den unge idealistiske betjent Danny Wallace (Mark Wahlberg) bliver forflyttet til Chinatown. Her får han en ny makker, den erfarne og hårdkogte kinesiske amerikaner Nick Chen (Chow Yun-Fat). Sammen må de forsøge at stoppe den blodige gangsterkrig, der er brudt ud mellem den kinesiske triade og banden Fukienese Dragons. Undervejs går det op for Danny at Nick ¿ der bliver som en far for ham ¿ bærer på en frygtelig og livsfarlig hemmelighed!

En makaber mordsag lander på den aldrende kriminaldetektiv Aidan Breslins bord. På kort tid er fire tilfældige mennesker blevet ofre for den samme morder, og alle mordene refererer til Johannes' åbenbaringens fire apokalyptiske riddere: Pesten, Sulten, Krigen og Døden. Men den mest skrækindjagende sammenhæng er den mellem de fire ofre og Breslin selv! Den svenske instruktør bag "Spun", Jonas åkerlund, er tilbage med en neglebidende horrorthriller i stil med "Se7en" og "Ondskabens øjne".

I 1983 infiltrerer veteran detektiven, Bud Carter (Willem Dafoe), den mest kriminelle organisation i syden. Efter at have fanget organisationens løjtnant og lejemorder, Jesse Weiland (Matt Dillon), overtaler han ham til at blive informer. Jesse bliver sat ud for at nedlægge hele organisationen, samt dens bagmand, Lutin (Tom Berenger). Baseret på en sand historie.