Nicholas Van Orton, en selvoptaget finansmand og multimillionær, bor alene i sit enorme slægtspalads i San Francisco. På sin 48 års fødselsdag forvandles hans liv til et mareridt. Broderen Conrad giver ham et gavekort fra en virksomhed, som producerer spil. Nicholas tøver med at anvende gaven, men lader sig overtale, og han indser snart, at dét han har sat i gang, ikke kan stoppes. Nicholas' virkelighed styres nu af spillets regler. En klovnedukke giver ham nøglen til den farlige leg, hvor betingelsen er, at der ikke stilles spørgsmål til, hvad det går ud på.

Melvin Udall er forfatter og sådan cirka det mest usympatiske menneske, der har betrådt denne jord. Han hader ALLE: Bøsser, gamle damer, hundehvalpe, negere og jøder med store næser. Begrebet ”politisk ukorrekt” blev opfundet for at beskrive mennesker som Melvin. Hver dag indtager han en kolesterolbombe af en morgenmad på en café, hvor kun én servitrice vil servere for ham – men også hende får han gjort godt gal i skralden! Så kommer genboen – der tilfældigvis er bøsse og hundeejer – på hospitalet, og der er ingen anden end Melvin til at tage sig af den lille ”tæppetisser”. Og snart begynder en lavine af ting at vælte ned over Melvin – og vende op og ned på hans liv. Om det bli´r bedre? Se selv hvis din mave kan tåle latterkramper.

Som skarp politisk satire er Duck Soup Marx Brothers' morsomste og mest vanvittige film. Groucho er Rufus T. Firefly, den grinagtige diktator i det opdigtede land Freedonia. Harpo og Chico bliver gjort til spioner af Grouchos politiske rival, den beregnende Trentino (Louis Calhern). Filmen indeholder mange af brødrenes berømte scener: limonadeboden, Paul Revere-parodien, den entusiastiske fremførelse af "We're Going to War", der gør grin med 30'ernes musicals, den rablende spejlscene og det store opgør, som er blevet kopieret af alle fra Woody Allen til Mad Magazine.

I midten af 1869'erne ankommer den unge enke, Anna Leonowens til Siam, hvor hun skal lære kongens mange børn om den moderne verden i vesten. I starten kolliderer hendes selvstændige og stædige væsen med kongens egenrådige og gammeldags omgangsform, men som tiden går, lærer de to ikke alene at forstå. men også at respektere hinanden.

VALKYRIE er historien om 20. juli attentatet på Hitler, som er et af de modigste, men mindst kendte episoder i anden verdenskrig. Efter at være blevet hårdt såret i kamp, vender Oberst Claus von Stauffenberg hjem fra Afrika, og slutter sig til den tyske modstandsbevægelse, hvor han hjælper med at udtænke Operation Valkyrie. Valkyrie er en kompleks plan, der skal give en skyggeregering mulighed for at overtage efter Hitlers død. Men skæbne og omstændigheder gør at Stauffenberg, fra at være en blandt mange, nu må tage en central dobbeltrolle i selve kuppet. Ikke alene skal han lede kuppet og sikre kontrol over landets regering… Han skal også dræbe Hitler.

Harry Pendel lever et stille liv som skrædder i Panama City. Men så spankulerer charmetrolden Andrew Osnard ind ad døren. Det lykkes ham at hverve den forgældede Harry til at arbejde som spion for den britiske efterretningstjeneste. Og det lader til, at Harrys hang til at spinde løgnehistorier er netop, hvad den opportunistiske Andrew skal bruge for at mele sin egen kage.

Tom Robinson er en ganske almindelig, lovlydig borger, men da hans kone Elizabeth overværer et mord og derefter trues på livet, bliver han besat af at tage hævn. Morderen er James Dolan - den mest hensynsløse og magtfulde mafiaboss i Las Vegas. Elizabeth indvilliger i, hvad ingen før har turdet; Hun vil vidne mod ham. Men hendes beslutning får tragiske følger og sender Tom i hælene på den udspekulerede Dolan, hvis eneste kendetegn er hans bil.