Ellen Ripley er eneste overlevende på et kommercielt rumskib efter et angreb fra et ondsindet alien. Efter at have ligget i dvale og drevet rundt i rummet i 50 års tid, er planeten, hvor den onde skabning blev fundet, i mellemtiden blevet bosat af kolonister. Man har mistet kontakten med disse, og Ripleys firma vil derfor have hende med som rådgiver på en undersøgelsestur. Hun forudsiger en katastrofe, og det viser sig at være ikke helt ved siden af.
En tredje, verdensomspændende atomkrig har udslettet Paris. En underjordisk gruppe, som har overlevet, eksperimenterer med tidsrejser for at undslippe. 'År nul' er en fascinerende science fiction-kortfilm, der udelukkende består af stillbilleder, bortset fra på ét afgørende punkt.
I Australien sidder den otteårige Mary, og hun har det ikke sjovt. Hendes far udstopper dyr i garagen, mens mor svinger sherryflasken i køkkenet. I skolen tisser de andre børn på hendes madpakke, og lærerinden skælder ud, fordi Mary aldrig smiler. Men så er det jo heldigt, at hun finder på at blive penneven med en tilfældig amerikaner. Max sidder i New York og er en lige så utilpasset, midaldrende jøde med vægtproblemer.
Marty McFly tager sammen med sin kæreste Jennifer og videnskabsmanden dr. Brown en smuttur frem i tiden til år 2015 for at få styr på McFly-familiens fremtid. Desværre får udflugten fatale konsekvenser, og Marty må ud på endnu flere tidsrejser for at rette op på historiens gang og de mere og mere kaotiske familieforhold.
I 2029 dominerer supercomputerne Jorden - fast besluttet på at udrydde menneskeracen totalt. Den sender en dødbringende cyborg tilbage i tiden for at ændre på historien ved at myrde Sarah Conner - kvinden hvis ufødte barn vil blive menneskehedens eneste håb om frelse. En ulige kamp for den helt uvidende kvinde - hvis eneste håb også kommer fra fremtiden.
Teenageren Marty McFly må rejse tilbage i tiden til det vilde vesten for at redde dr. Brown fra at blive skudt i ryggen. Spørgsmålet er bare, hvordan de to venner kan vende tilbage til nutiden, når deres tidsmaskine mangler benzin - et brændstof, som endnu ikke er opfundet i 1885. Desuden kommer dr. Brown's forelskelse i lærerinden Clara også lidt på tværs af rejseplanerne.
Bevæbnet med haglgevær og motorsav er Ash havnet i det 13. århundrede. Han beslutter sig for at hjælpe de lokale i kampen mod middelalderlig ondskab. Desværre kludrer han i det og vækker i stedet en hær af skeletter. Og så bliver der virkelig brug for Ashs særlige evner inden for nærkamp.
Spilfigurerne Vilde Rolf og Vanilje nyder livet som helte i arkadehallens retromaskiner. Da ejeren, hr. Litwak, tilkobler et trådløst netværk, vover Vanilje sig ud på World Wide Web for at finde en reservedel til sit spil. Hun opdager sit sande kald som racerstjerne i et farligt online-bilspil, men Rolf er bekymret for at miste sin eneste ven. Hans forsøg på at få Vanilje tilbage udløser kaos på internettet.
Rumfærgen Moonraker bliver kapret under mystiske omstændigheder, og James Bond får til opgave at finde ud af, hvem der står bag. Sporerne peger hurtigt mod milliardæren Hugo Drax og hans firma Drax Industries. Bond finder ud af, at Drax har bygget en rumstation, hvorfra han vil tilintetgøre Jordens befolkning og efterfølgende befolke planeteten med en ny og forbedret menneskerace. Nu går Bond sammen med CIA-agenten dr. Holly Goodhead om at sætte Drax ud af spillet. Jagten fører dem til det ydre rum, hvor de får uventet hjælp af Jaws, manden med jerntænderne!