Livet ude af balance. Godfrey Reggios ordløse hovedværk starter i Amerikas bjergkæder, der langsomt introduceres til den moderne vestlige civilisation. Menneskets indvirkning på Jorden sættes i relief i denne billedskønne og altopslugende dokumentar, hvor totaloplevelsen af billede og lyd er i hovedsædet. Filmen, der blev optaget over syv år, italesætter vores forhold til kloden på en måde, ord aldrig ville kunne.

Gennem et døgn følger vi livet, som det udspiller sig for myrer, biller, snegle og andre smådyr. Dyr der er uhyre almindelige, og som mange derfor overser. I denne film ser man, hvor forbløffende disse væsener egentlig er.