Kiki er 13 år gammel og bliver sendt ud i verden for at komme i lære som heks. Med sig har hun sin mors flyvende kost og den talende kat Jiji. Kiki må klare sig selv men får heldigvis plads som bud hos en bager i en stor fremmed by. Nu får hun brug for sine nye flyveevner, når hun leverer brød til byens folk, mens hun kæmper med hjemve og uforskammede kunder. Og så er der jo også den lokale dreng Tombo, som er temmelig interesseret i Kiki?

Den klassiske fortælling om Kattemor Duchess og de charmerende killinger som lever godt og trygt hos Madame Bonfamille. Men den grådige butler er ude efter at arve den formue, som Madame har testementeret til sine katte. Derfor kidnapper han dem og efterlader de hjælpeløse dyr langt ude på landet. Da de vågner op, er de bange, sultne og forvirrede. Men så møder de Thomas O`Malley, vildkattenes ukronede konge. Sammen starter rejsen hjem imod trygheden og på turen møder de blandt andre Scat Cat og hans seje jazzband, som giver den hele armen, når de spiller Hvem vil ikke gerne være kat.

Pludselig farer en kanin forbi den halvsovende Alice. Utroligt peger den på sit ur, og Alice kan se, at det haster og kryber nysgerrigt ind i hullet, hvor kaninen forsvandt. Her begynder Walt Disneys fantastiske fortolkning af Lewis Carolls udødelige fortælling om pigen, som af ren nysgerrighed havner i Eventyrland. Lokket ind i en verden, hvor hun møder det ene forunderlige væsen efter det andet. Tvilling Di og Dum hører til den blide slags. Et forvirret teselskab hos Den Gale Hattemager gør, at hun for alvor undrer sig over, hvor hun er. Da Alice senere møder den berygtede Hjerter Dame, er hun overbevist om, at i denne verden findes der kun et eneste fornuftigt væsen, og det er hende selv.

Vagabonden er en hjemløs og glad hund, der er helt vant til at strejfe omkring. Lady er en lille, sød og forkælet cocker spaniel med stil. Trods deres uligheder, opstår der en romance, da de to pludselig mødes langt væk fra Ladys trygge villakvarter. Men vejen til deres evige lykke er lang. Undervejs støder de på nogle mistænksomme nabohunde, hundefangere og to skinhellige siameserkatte.

De hurtige og hidsige figurer Tom og Jerry er igang igen. De starter fyrværkeri i "Yankee Doodle Mouse", tager på stranden i "Salt Water Taby", bryder lænkerne i "Tee For Two" og bryder isen i "Mice Follies". Tom spiller piano i The Cat Concerto, trækker i strengende i Solid Serenade, og låner sin stemme ud til "Zoot Cat", mens Jerry synger duet i "Johan Mouse". Jerry forvandler sig til "Dr. Jekyll and Mr. Mouse", og bliver "Mouse On Manhattan". Mød deres nye venner i "Jerry and the Lion, The little Orphan, Kitty Foiled", og lær tricks fra "Jerry's Diary" om hvordan man fanger katte.

Jack Slater er L.A.'s skrappeste strømer: Hårdtslående, hurtigskydende - og eksisterer kun på film. Men det er ligegyldigt, for han er 13-årige Danny Maddigan's største idol. Så da Danny's eneste ven - den gamle biografejer Nick - tilbyder ham, at se den nye Jack Slater film før alle andre, slår han selvfølgelig til. Før filmen går i gang giver Nick, Danny halvdelen af en gammel biografbillet, som han i tidernes morgen har fået af tryllekunstneren Houdini. Ifølge legenden skulle billetten kunne bruges til, at komme ind i filmens magiske verden, og mens Danny sidder og nyder den nye film, kastes han pludselig ind på bagsædet af Jack Slater's vogn - midt i den drabelige biljagt. Nu er han fanget i et voldsomt og action fyldt filmunivers, hvor han skal hjælpe selveste Jack Slater med at vinde over alle forbryderne og samtidig prøve, at komme tilbage til sin egen verden, med livet i behold...

Tegnefilm i spillefilmslængde med Tom og Jerry. Katten og musen er hjemløse og slår sig sammen med en lille pige, der er flygtet fra onde plejeforældre.

Alle børns talende favoritkat er tilbage i 'Den sande historie om den bestøvlede kat', en ny og hylende morsomme udgave af Brødrene Grimms fantastiske eventyr! Den unge møller er faldet pladask for landets smukke prinsesse, og sammen med sin talende kat forsøger han at erobre hendes hjerte. Han har nemlig syet et par af de sejeste røde støvler til katten, som til gengæld lover at hjælpe ham med at vinde hendes hjerte ved hjælp af sine ganske særlige tricks. Kongen og dronningen vil naturligvis ikke acceptere at gifte deres datter bort til en fattig møller, så der skal et et væld af snedige planer og et godt drys af humor til, hvis planen skal lykkes. Der er dog en flok af modbydelige væsener, som selv ønsker at gifte sig med prinsessen - og de vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at forhindre brylluppet!