En mand venter på at bukke under for sin sygdom under en pandemi, mens han bliver skubbet rundt mellem hospitaler og læger for at få en præcis diagnose.
Da sygdom hærger et passagerskib, flygter Sarah med spædbarnet, Lilli, og plejesønnen, Richard, i en redningsbåd. De strander på en ø, hvor Sarah opdrager de to børn, indtil hun dør flere år senere. Lilli og Richard udvikler efterhånden et hedt kærlighedsforhold, men idyllen bliver truget, da et skib med grumme søulke og en dejlig pige ankommer til øen.
Medlemmerne er rige, privilegerede og uden hæmninger. Den legendariske og berygtede studenterklub The Riot Club på Oxford universitet tilbyder at optage de to nye studerende Miles og Alistair. Optagelsesritualerne er grænseoverskridende, og en middag med masser af alkohol bliver skæbnesvanger for alle. Filmen er inspireret af historier fra the Bullingdon Club på Oxford universitet.
I et sidste forsøg på at undgå personlig konkurs rejser Alan Clay til Saudi-Arabien for at præsentere en ny teknologi for landets konge. Kongen dukker aldrig op, men mødet med den fremmede kultur gør dybt indtryk på Alan. Det bliver en rejse, hvor Alan ikke bare udfordres på sin evne til at tilpasse sig lokale skikke, men tvinges til at stille spørgsmål ved det liv, han indtil nu har levet.
To tabere og en taber under oplæring planlægger et kup, som mislykkes. Bobbys (Sean Nelson) seneste job er at holde øje med en kunde, der har købt en tilsyneladende værdifuld mønt af Don (Dennis Franz), som ikke anede, hvad mønten var værd, og nu føler sig snydt. Don agter at hævne sig ved at bryde ind i kundens hjem. Dons medsammensvorne er Teach (Dustin Hoffman), en anden taber, der ser sig selv som ekspert i alt, der har med mennesker at gøre. Han udtaler sig vidt og bredt i pompøse, omstændelige termer, men jo mere han snakker, jo mere åbenlyst bliver det, at han ikke har stort andet end sin egen snæversynede bestikkelighed at tilbyde.