Bastians liv er ikke nemt. Han bliver drillet i skolen, og en dag flygter han fra en gruppe ondskabsfulde drenge ind i en boghandel. Den aldrende ejer giver Bastian en magisk bog, hvor han kan læse om en helt på hans egen alder i et fortryllende eventyrland. Langsomt forstår Bastian at han også selv er en vigtig del af historien, og pludselig bliver han draget ind i kampe mod de onde kræfter der truer med at udslette landet.

Da journalisten Phil Green (Gregory Peck) skal til at skrive en dybdeborende artikel om den paradoksale antisemitisme i efterkrigstiden, beslutter han sig for at opleve den på sin egen krop, hvordan det er at være jødisk i midten af fyrrernes USA. Men det, der begyndte som en del af hans arbejde, leder pludselig til, at han oplever at blive afvist, negligeret, set ned på og selv i sit privatliv venter der ubehagelige overraskelser. Mesterinstruktøren Elia Kazan oplevede en af sit livs store triumfer, da hans idealistiske film i 1947 blev nomineret til hele 8 Oscars, hvoraf han selv fik én for bedste instruktion, én for bedste film og én til Celeste Holm for bedste birolle.

For 10 år siden endte diplomaten Mason Skiles' ophold i Beirut i tragedie, da han forsøgte at beskytte den forældreløse knægt Karim. Nu prøver Mason at glemme de forfærdelige begivenheder med druk. En dag bliver han tilbudt en tur tilbage til Beirut for at undervise. Da han når frem, går det dog op for ham, at CIA har helt andre planer. En af Masons gamle venner er blevet kidnappet, og den skyldige bag forbrydelse er den nu voksne Karim!

Brad har en udmærket karriere og lever et komfortabelt liv i Sacramentos forstæder sammen med sin hustru og sønnen, der er musikalsk begavet. Livet er dog ikke ligefrem endt som han forestillede sig i sine velmagtsdage på universitetet. På en tur med sønnen til Boston, hvor Brad læste i sin ungdom, kan Brad ikke lade være med at sammenligne sig selv og sit liv med det gamle slæng, der alle har stor succes: en Hollywood mogul, en hedgefond grundlægger, en tech-entreprenør, samt en politisk ekspert og bestseller forfatter . Brad forestiller sig deres rige, glamourøse liv alt imens han frygter, at den hyggelige middelklasse tilstand hans liv bærer præg af, er alt han nogensinde vil opnå. Da omstændighederne tvinger ham til at genoptage kontakten til sine forhenværende venner, begynder Brad dog at tvivle på, hvem der egentlig lever det gode liv.