Anført af deres viljestærke mor flytter Rocco (Alain Delon) og hans fire brødre fra et landdistrikt i det sydlige Italien til Milano i nord i håbet om at opnå forbedrede livsvilkår. Det bliver en hård kamp for dem alle i den upersonlige storby. Handlingen udspiller sig især omkring den prostituerede Nadia (Annie Girardot), som både Rocco og hans bror Simone har et godt øje til. Luchino Visconti, en af ophavsmændene til den italienske neorealisme, har instrueret.

Efter en skudepisode, der nær havde kostet ham livet, tænker Marcus tilbage på sit liv, fra han var et forældreløst gadebarn i the Bronx til sin involvering i narkohandel og makkerskabet med vennen og eksfangen i håbet om at blive en succesfuld rapper. Denne gribende fortælling, der er baseret på "50 Cent"s sande livshistorie, er en film med et rigt og overbevisende indhold og en dramatisk styrke og vrede.

En fortsættelse af kvinden Joe's fortælling om sin overdådige og saftige livshistorie med mange facetter og rig på associationer og pludselige indskydelser.

Honey Daniels er danser og koreograf, men arbejder som bartender af mangel på bedre, mens hun venter på sit store gennembrud. For at få succes på dansegulvet må hun give alt, hvad hun har i sig og hun får god hjælp af vennerne fra blokken.

Brandon Lane har været god til at spille amerikansk fodbold, men en dag knuser en skade hans karrieredrømme. Brandon har samtidig en fantastisk evne til at forudsige resultater og bliver defor hurtigt nøglemedarbejder i Walter Abrahams bookmakervirksomhed. Brandon og Walters samarbejde udvikler sig til et far-søn forhold, men kan det stå distancen, når der er millioner af kroner indblandet?

Denne noget gale kærlighedshistorie handler om to engle, der får til opgave at bevise kærlighedens magt ved at pare et umage jordisk par sammen, nemlig den søde og noget naive rengøringsassistent og den jernhårde rigmandsdatter. Resultatet bliver både romantisk og underholdende.

Charlie Logan er en succesrig, men problemramt tandlæge i og med, at de kvinder, han bliver kæreste med, altid forelsker sig i den næste mand, de møder. Eftersom han aldrig rigtig har været forelsket i de kvinder, han har været kæreste med, er han stort set uberørt, når de fordufter. Men da rygtet begynder at spredes, at det bringer held i kærlighed at være sammen med Charlie, vokser hans popularitet i den grad, at selv han, en ellers yderst erfaren damernes mand, har svært ved at holde til det. Og det gode held kunne ikke komme på et mere upassende tidspunkt, da Charlie just har mødt sin drømmepige, pingvinpasseren Cam fra den zoologiske have.

Up! Starter med at en aldrende Nazist bliver myrdet, og er en blanding af vold, sex, hævn og store bryster. Den præsenteres som et mordmysterium, og historiens fortæller er en underskøn rødhåret og storbarmet skovfe, der imens hun gang på gang remser historien og plottet op, rider og gnubber sig op at træstammer og anden vegetation i skoven. Up! Er Russ Meyer når han er bedst.

Steven er helt normal af statur. Derfor har han endnu ikke indviet kæresten Carol i en lille hemmelighed: mange i hans familie er dværge. Men det bliver han tvunget til, da Carol glædestrålende meddeler, at hun er gravid. Stevens første reaktion er at forlange en abort. Svaret er et rungende og indædt NEJ! Carol ønsker at føde sit barn – på trods af den store risiko for, at det kan blive en dværg. Som research går Carol i gang med at lære Stevens mindre familiemedlemmer at kende – bl. a. hans charmerede lille tvillingebror, Rolfe. Først bliver hun fascineret. Så bliver hun smask-hamrende-lyserød-sky forelsket. En ret stor udfordring, situationen taget i betragtning.