Byens Lys begynder med en spiddende kritik af pomp, pragt og formalitet, og slutter med en af filmhistoriens mest berømte scener. Filmen bevæger både hjerte og lattermuskler så meget, at den i 1998 indtog en plads på Det Amerikanske Filminstituts Top-100 over de bedste amerikanske film nogensinde. Talefilmene havde fået godt fodfæste, da Charles Chaplin gik imod strømmen med denne filmklassiker, der kun indeholder musik og lydeffekter, og ingen tale. Historien om Vagabondens forsøg på at skaffe penge til en operation, der vil give en blind blomsterpige synet tilbage, giver stjernen den ideelle ramme at fremkalde både sympati og latter i. Vagabonden spiller både gadefejer, bokser, rig skabekrukke og redningsmand for en selvmorderisk millionær, og hans budskab er usagt, men forstået af alle: Kærlighed gør blind.
Den 12-årige Ofelia rejser med sin gravide mor til skovene i det nordlige Spanien for at bo hos morens nye mand Vidal, en sadistisk kaptajn i Francos hær. Da Ofelia udforsker en stor stenlabyrint, viser den sig at være hjem for skovguden Pan. Pan overbeviser hende om, at hun er prinsesse i et hemmeligt undergrundsrige. Hvis Olfelia ønsker at vende tilbage til sit kongerige, så må hun udføre tre livsfarlige opgaver.
Efter klubbokseren Rocky Balboas sejr over Apollo Creed, mødes han overalt af kravet om en revanchekamp. Men Rocky plages af sine kvæstelser, og er fast besluttet på at trække sig tilbage. Han koncentrerer sig i stedet om sit forhold til Adrian. De gifter sig, og han gør sit bedste for at slå sig ned som familie menneske. Men i sit forsøg på at skabe et nyt liv, opdager Rocky, at han ikke kan flygte fra sin rigtige identitet. Ringen kalder endnu en gang, og "Den Italienske Hingst" må forberede sig på sit livs kamp...
Politimanden Frank Bullitt er under hårdt pres. Han har fået til opgave at beskytte et hovedvidne, som er en kendt gangster, der har stjålet flere millioner fra mafiaen. Da vidnet bliver dræbt, øges presset på Bullitt, som nu også har politikerne på nakken. Bullitt har nu 24 timer til at opklare mordet, inden han selv bliver likvideret af mafiaen.
Hank er en forbitret fængselsbetjent der – ligesom både sin far og søn - arbejder som fængselsbetjent på dødsgangen i et støvet sydstatsfængsel. Hanks gamle far er fanatisk og snærvertsynet i sin syn på de – oftest sorte – dødsfanger og Hanks søn kan ikke komme hurtigt nok væk fra dette stinkende helvedeshul. Leticia er en ung, sort enke, hvis mand netop er blevet henrettet i fængslet. Undrende drives Hank og Leticia af begær efter hinanden og inden længe har de to modsætninger indledt en intens og håbløs erotisk forbindelse.
James og Catherine har mistet gnisten, og deres respektive udenomsægteskabelige affærer er det eneste, der tænder dem. Efter et voldsomt sammenstød mellem James og dr. Helen Remington finder de dog begge en ny sexlyst. Crash viser David Cronenberg i sit es, vulgært kødelig og med et freudiansk sindelag. Filmen blev givet Juryens Specialpris på Cannes af en jury med Francis Ford Coppola i spidsen, da den havde premiere i 1996.