Han er alene, 380.000 kilometer hjemmefra. Sam har en treårs kontrakt med Lunar Industries og arbejder alene på månebasen sammen med GERTY, en intelligent supercomputer. Men så begynder der at ske nogle mærkelige ulykker, og Sam får en fornemmelse af, at han bliver iagttaget.

De sidder der hver dag. På bænken. Kædedrikkende tabere, anonyme ansigter som vi normalt ikke ønsker at vide noget om. Men bag hvert ansigt gemmer sig en skæbne, en historie. Som nu Kaj. En bitter mand, der engang har været kok for selveste Simon Spies. Igennem hele sit liv har Kaj svigtet, flygtet fra enhver form for ansvar. Efter 19 år uden nogen form for kontakt bliver han pludselig konfronteret med sin datter Liv og hendes 6-årige søn Jonas. De er på flugt fra hendes psykopatiske, voldelige ægtemand. Formår han at mobilisere kræfterne og viljestyrken til at være den far og bedstefar, som han burde have været? Og tør han?

Historien drejer sig om 3 soldater: Collee, TK og Cheever, som vender tilbage fra krigen i Irak, hvor de er blevet skadet. De finder ud af at livet er gået videre uden dem. De tager på en road-trip gennem USA, Collee for at aflevere hendes kærestes guitar tilbage til hans familie, TK forsøger at skaffe sig lidt selvtillid, og Cheever vil spille lidt på de forskellige casinoer for at skaffe penge til at gå på universitet.

Sovebyen Rosedale plages af en række blodige uheld og mord, som postes på de sociale medier, men ingen mistænker, at det er de to overgearede slyngveninder Sadie og McKayla, som står bag voldsepidemien. De er nemlig afhængige af det kick, det giver, og de skyr ingen midler for at få likes. 'Tragedy Girls's univers er et herligt remix af alt fra 'Heathers' og 'Clueless' til 'Scream', 'Fredag den 13.' og 'Kannibalmassakren' og bevæger sig æstetisk et sted mellem Disney Channel og 80er-splatter. Den kender sine referencer, men overgør dem aldrig, så alle kan være med. Og så er den en rigtig, underholdende generationsbrobygger mellem gamle horrorhoveder og friske teenagere.

Tom Cruise er Stef – en ung flot fyr med amerikansk fodbold som sin store lidenskab. Stefs højeste ønske er at blive så god en fodboldspiller, at det giver ham adgang til universitetet. Han vil gerne være ingeniør – men frem for alt vil han bare væk fra sin fødeby, hvor den lokale mine stort set er den eneste beskæftigelsesmulighed. Hans far og bror arbejder i minen, og alt ser ud til, at også Stefs fremtid ligger der. Men sådan skal det ikke være, hvis det skal gå efter Stefs hoved. Hans anden store lidenskab hedder Lisa. Både sammen og hver for sig kæmper de et brag af en kamp for at få deres drømme og ambitioner opfyldt, men møder naturligvis massiv modstand – bl.a. fra Stefs fodboldtræner.

De tre barndomsveninder Lucy, Kit og Mimi beslutter til afslutningsfesten på deres High School at tage tværs over USA til Los Angeles. Næsten uden penge på lommen, uden en egentlig plan for rejsen, men med masser af drømme i bagagen, får de tre et lift med Mimis flotte og gådefulde ven Ben i hans smarte ‘73 Buick sportsvogn. De er på vej ud på en rejse, der vil ændre deres liv for altid...