Efter den allierede landgang i Normandiet i juni 1944 modtager en amerikansk mor på én gang tre kondolencebreve, for tre af hendes sønner har mistet livet på de fjerne slagmarker. Hendes fjerde søn, James Ryan, der er faldskærmssoldat, er muligvis stadig i live, et sted i Normandiet, og i den øverste militærledelse besluttes det, at Ryan skal fritages for tjeneste for at kunne rejse hjem til sin mor. Kaptajn John Miller får til opgave at finde Ryan, og med sig på den farlige mission i fjendeland får han en broget flok af hårdføre soldater, anført af den temperamentsfulde menig Reiben. Steven Spielbergs storfilm modtog hele fem Oscar-statuetter.
I 1942 sejler U-96 ud på Nordatlantens jagtmarker, hvor den tyske flådes ulvekoppel angriber de allierede konvojer, der holder Storbritannien i live. I månedsvis lever besætningen som sild i en tønde, mens de venter på byttet. Da det går løs, bliver de selv de jagede, og dybvandsbomberne driver u-båden længere og længere ned i dybet. Kaptajnen: Jürgen Prochnow. Løjtnant Werner: Herbert Grönemeyer. Maskinmester: Klaus Wennemann. Manuskript og instruktion: Wolfgang Petersen efter Lothar Günther-Buchheims selvbiografiske roman.
Ex-piloten og krigsveteranen Ted Striker kæmper med et krigstraume, der har ledt til et alvorligt “drinking problem” – han forsøger konstant at indtage væske gennem alle andre ansigtsåbninger end munden. På et fly fra Los Angeles til Chicago forsøger han at vinde sin gamle flamme, stewardessen Elaine Dickinson, tilbage. En mission, der viser sig sværere end først antaget, da en stor del af flyets passagerer, samt det meste af besætningen, bliver syge af madforgiftning.
Den mærkværdige pirat Jack Sparrow er havnet i kløerne på den skumle sørøverkaptajn Davy Jones. Heldigvis beslutter hans venner Elizabeth og Will at slå sig sammen med Jacks gamle dødsfjende Barbossa for at tage helt til verdens ende og redde Jack. Samtidig har den begærlige købmand Beckett allieret sig med Davy Jones for at rense havene for alverdens pirater en gang for alle.
Modesto, Californien, 1962. En flok venner mødes, natten før de skal i gang med næste kapitel af deres liv. Den intelligente Curt er i tvivl om, hvorvidt det er en god ide at gå på universitetet, mens den nørdede Terry har en date med blondinen Debbie. Steve er bekymret for fremtiden med sin kæreste Laurie, mens Paul forbereder sig på et væddeløb. Natten igennem lytter de til den lokale dj, mens morgendagen truer.
Willow er landmand men vil hellere være troldmand. Madmartigan er en fantastisk sværdkæmper men også en smule svær at styre. Sammen begynder de to en farefuld færd gennem det krigshærgede land fuld af magi og monstre for at redde verden fra den onde troldkvinde Bavmorda klør.
Annie er journalist og lige blevet forlovet med Walter. Ikke desto mindre rejser hun til Seattle for at møde Sam, efter Sams søn i national radio har fortalt om hans kones død, og hvordan han har brug for en ny kvinde i sit liv. Annie beslutter at den kvinde godt kunne være hende - lige indtil hun møder Sam
Robert Rath er en topprofessionel lejemorder, der begynder at få skrupler. Midt i et lejemord beslutter Rath sig for at stoppe. Han gør i stedet fælles sag med ofret Electra, der er hacker. De to flygter sammen, men den unge lejemorder Miguel, der ønsker at eliminere Rath og overtage hans position, er lige i hælene på dem.
Da Shreks frø-svigerfar pludselig går bort, begiver Shrek sig ud på endnu et stormfuldt eventyr med Æsel og Den Bestøvlede Kat for at finde den rette arving til tronne. Alle de elskede figurer er tilbage sammen med den magiske, misforståede Merlin, en kejtet Arthur, et enormt opbud af prinsesser og andre overraskende nytilkomne. Ingen kan som Shrek fortælle et eventyr, hvor alle ler lykkeligt til deres dages ende!
I en afsides del af Berringshavet opdager et bjergningshold tilfældigt et forladt skib. Fartøjet har været forsvundet siden 1962 og flyder nu rundt uden besætning. Meget mystisk, men sådan et skib er jo penge værd, så de beslutter at slæbe skibet i havn i håb om penge og hæder. Bjerningsforsøget bliver hurtigt hjemsøgt at en række mere eller mindre bizare uheld, der munder ud i at en gruppe bliver fanget inde i det sælsomme skib. Langsomt opstår mistanken om at skibet er hjemsted for en dæmonisk skabning, og redningsholdet fortryder at de ikke blev hjemme.
Under en aktion i Detroit bliver den rapkæftede betjent Axel Foley's chef skudt ned og dræbt af to morderiske biltyve. Axel kommer dog hurtigt på sporet af gerningsmændene - og sporet fører ham tilbage til Beverly Hills. Her slår han igen pjalterne sammen med den lokale strømer Billy, og deres efterforskning fører til en kæmpestor forlystelsespark, hvor skurkene holder til.
Unge Sean kommer i sit livs klemme, da han tilfældigvis kører motor cross på de Hawaii-veje, hvor den berygtede gangster Eddie Kim vælger at myrde en rig advokat! For Eddie har ikke i sinde at lade Sean sladre til politiet og derfor slipper gangsteren hundredevis af giftslanger løs på Seans flugtfly fra Hawaii. Og det er bestemt ikke nemt både at holde et fly i luften og undgå giftslangerne!
En mystisk klatretyv stjæler den verdensberømte diamant, Den Lyserøde Panter. Og kort efter forsvinder politiinspektør Clouseau, det selvstændigt, fritgående katastrofeområde med den absurde franske accent. Han formodes tragisk omkommet under udførelsen af sit elskede arbejde. For at hædre den legendariske efterforsker forsøger en journalist at opspore alle, der kendte, elskede - eller hadede - ham. Det bringer hende i direkte kontakt med Clouseaus troløse ekskone, hans libetinske far og superskurken Sir Charles "The Phantom" Lytton.
Betjenten Edward Malus indvilliger i at hjælpe sin tidligere kæreste med at finde hendes datter, der er forsvundet på mystisk vis. Eftersøgningen bringer ham til øen Summersisle ved Maines kyst, beboet af en umiddelbar idyllisk og primitiv kultur. Men mange ting er ikke, som de burde være. Ingen vil vedkende sig pigens forsvinden, og Edward opdager langsomt, at under overfladen skjuler øen frygtelige sandheder. For hvert skridt, der bringer ham tættere på pigen, træder han samtidig ufrivilligt ind i en mystificeret og hedensk kultur. Efterhånden som Edward fortsætter sin søgen, opdager han den skræmmende sandhed om øens indbyggere, deres umenneskelige ritualer og hemmeligheden om "the wicker man".