Den grusomt sandfærdige beretning om den slemt deforme, dybt intelligente stakkel, der i Victoria-tidens England må hutle sig gennem tilværelsen som attraktion i et freakshow til spot & finger-pegeri for massen, inden han møder lægen Frederick Treves (Hopkins i sin bedste rolle... der har været mange, men denne slår dem alle!), der som den første får kendskab til Merricks smukke sind og sjæl, er ubeskrivelig stærk og tankevækkende kigning.

Privatdetektiven JJ Gittes bliver hyret af Hollis Mulwrays kone, fordi hun mistænker sin mand for utroskab. Inden længe bliver Hollis myrdet, og Jake opdager at sagen ikke handler om utroskab, men om jordlodder, vandingsplaner og millioner af dollars. Og så bliver det pludselig rigtig farligt at være P.I. JJ Gittes.

Med en ussel pension lever Umberto på et lille værelse sammen med sin hund. Som tidligere statsansat har han stadig sin værdighed, men da han ikke kan betale huslejen står han på gaden

Efter klubbokseren Rocky Balboas sejr over Apollo Creed, mødes han overalt af kravet om en revanchekamp. Men Rocky plages af sine kvæstelser, og er fast besluttet på at trække sig tilbage. Han koncentrerer sig i stedet om sit forhold til Adrian. De gifter sig, og han gør sit bedste for at slå sig ned som familie menneske. Men i sit forsøg på at skabe et nyt liv, opdager Rocky, at han ikke kan flygte fra sin rigtige identitet. Ringen kalder endnu en gang, og "Den Italienske Hingst" må forberede sig på sit livs kamp...

Brad, der er gift med den smukke og ambitiøse Kathy har dumpet sin eksamen to gange og går nu hjemme og passer deres lille søn, mens Sarah, der er gift med den meget velhavende Richard, får tiden til at gå med at mødes med kvarterets øvrige husmødre på legepladsen. Sarah falder dog helt igennem sammenlignet med de andre perfekte mødre, der minutiøst tilrettelægger hvert et minut i deres børns liv, og Sarah føler - præcis som Brad - et stort tomrum i livet. Helt tilfældigt krydses deres veje, og det bliver startskuddet til masser af erotiske fantasier, sladder og en lyst til at leve livet fuldt ud...

For at slippe af med Bean har hans arbejdsgiver, British National Gallary, udstyret ham med et doktorat og deponeret ham til Los Angelses, til indvielsen af et kostbart maleri. Ingen kunne have forudset skadernes omfang. Uhørt opførelse i flyet, to anholdelser, terror i en forlystelsespark og hæmningsløs destruktion af Amerikas kunstskatte er kun en lille del. USA bliver nødt til at bruge en ny tidsregning: Før og efter Bean..!

Katherine Thorn ved ikke, at hendes lille søn dør under fødslen og hendes mand Robert vil gøre alt for at skåne hende fra den forfærdelige nyhed. Han får fat i et andet barn på hospitalet, og Catherine tager drengen til sig i den tro, at det er parrets eget barn. Men noget er helt galt. Da drengens barnepige hænger sig, bliver det klart, at drengen ikke er helt normal. Er han mon personificeringen af Antikrist?