Mia Hall (Chloë Grace Moretz ) troede, at det sværeste valg hun nogensinde skulle stå overfor, ville være at beslutte, hvorvidt hun skulle forfølge drømmen om en musikkarriere eller gå efter kærligheden og blive sammen med Adam (Jamie Blackley). Men i løbet af et sekund ændres alt, og Mia befinder sig pludselig på tærsklen mellem liv og død. På denne afgørende dag, skal Mia nu ikke kun beslutte sig for det næste skridt på livets vej, men tage den ultimative beslutning om sin egen skæbne.

I 1960'ernes USA skal teenagepigen Baby sammen med sin familie tilbringe sommeren på et mondænt hotel, og det bliver en ferie, hun aldrig vil glemme. I de ansattes barakker bag hotellet lyder dragende toner af tidens rockmusik, og Baby's kvindelighed vækkes, da hun sniger sig ind og overværer de unges sensuelle dans - og forelsker sig i den flotteste af alle danserne, Johnny Castle.

Sylvia og Jennie Fae Likens er begge døtre af arbejdere, som rejser rundt med et tivoli. I Indiana har alenemoderen Gertrude Baniszewski, mod beskeden betaling, indvilliget i at passe pigerne og have dem midlertidigt boende, mens tivoliet rejser videre. Gertrude har i forvejen syv børn og en økonomi der er på randen af sammenbrud. De to ekstra logerende viser sig at blive for meget for hendes ustabile psyke. Hvad der sker i løbet af de næste tre måneder er på samme tid medrivende og rædselsfuldt. Et barn dør, og resten er mærkede for livet!

Da avisudgiverne Joseph Pulitzer og William Randolph Hearst hæver distributionsprisen med sølle 10 cents pr. 100 stk leveret, bliver det dråben, der får bægeret til at flyde over. Anført af Jack Kelly og David Jacobs udfordrer avisbudene de mægtige ejere.

Miley Stewart er egentlig en hel almindelig teenager. Altså lige bortset fra at hun i al hemmelighed optræder som superstjernen Hanna Montana, hvis popularitet strækker sig over hele verden. I takt med at Hanna Montanas popularitet stiger, så fylder hun mere og mere i Mileys eget liv. Mileys far inviterer hende derfor på en tur til Tennesee, så hun kan lære, hvilke ting i livet der egentlig betyder noget.

San Francisco, 1976. Den 15-årige Minnie tegner sin egen tegneserie og vil forfærdelig gerne prøve det dér med sex, og så betror hun alle sine forvirrede tanker til en båndoptager - en slags lyddagbog. Da hendes mor en dag har for travlt til at gå ud med sin kæreste, den 34-årige Monroe, beder hun ham tage Minnie med i stedet. På trods af aldersforskellen begynder Minnie og Monroe at flirte, og snart ender de i en meget forbudt og meget ulovlig affære sammen.

Madeas er efter en domstolsafgørelse lige blevet tilkendt myndigheden over den oprørske Nikki, der er løbet hjemmefra. Hendes niecer Lisa og Vanessa har problemer med deres privatliv, og så skal hun oven i købet nå at organisere en familiefest.

Vicky Maloney bliver kidnappet på åben gade af et forstyrret ægtepar, hvorefter hun bliver udsat for de mest modbydelige ting. Men hun finder hurtigt ud af, at den eneste chance for at slippe løs er, hvis hun kan vende ægteparret mod hinanden.

Instruktøren Michael Winterbottom kaster sit søgende blik på et intimt forhold mellem parret Matt og Lisa. De går til rock-koncert og de dyrker sex, og så sker der ikke så meget andet i deres liv. Filmen har fået stor opmærksomhed på grund af de grafiske sex-scener, hvor skuespillerne simpelthen "gør det" rigtigt. Den danske fotograf Marcel Zyskind står bag billederne. Han har arbejdet sammen med Winterbottom på blandt andet Code 46.