Sammen med kone og datter flytter Larry ind i sin afdøde bror Franks hus. Frank var temmelig perverteret, så det er rimelig ufedt at nogle dråber blod fra Larry rammer gulvet på loftet og på en eller anden måde vækker Frank halvrådne lig til live igen. Frank har haft en affære med Larrys kone, og hun vil stadig gerne hjælpe ham i hans skræmmende fremtidsplaner.

En ung dreng bliver hos sin tante og onkel og bliver ven med sin jævnaldrende kusine. Men hans fætter begynder at vise stigende tegn på psykotisk adfærd.

Den garvede Cleveland-strisser "Big Bob" Carter og hans kone Ethel fejrer deres sølvbryllup med en campingtur til Californien sammen med deres nærmeste: datteren Lynn og hendes mand Doug- og deres spædbarn Catherine - samt teenagerne Brenda og Bobby. Alt går efter bogen, indtil Big Bob får den id‚ at skyde genvej gennem ørkenen. Da bilen bryder sammen, går det langsomt op for dem, at den er helt gal. De er ikke så alene, som de først troede. For gemt væk i ørkenen bor en gruppe overlevende fra de amerikanske atomprøvesprængninger i 1950'erne - hæslige, glubske, blodtørstige misfostre, som kaster sig over den lille familie

Chris laver en U-vending for at skyde genvej ad en øde grusvej. Dybt inde i en skov møder han fem venner på campingtur. Deres bil har fået flået dækkene op af pigtråd, som tilsyneladende er spændt ud med vilje. Tusmørket sænker sig, og på vej efter hjælp finder de en hytte fyldt med våben og souvenirs fra en usandsynlig makaber jagt. Men hvem eller hvad er det, der jager?

Der er mere stille end normalt i den lille kyst by i New Zealand. Alle beboerne er pludseligt forsvundet. Kan det passe, at de er blevet hakket i bitte små stykker? Ja, faktisk! En gruppe rumvæsener er nemlig dukket op, i en række små byen langs kysten, med det ene formål, at fange befolkningen og lave kødfars af dem. Bogstaveligt talt, altså! Senere skal kødet så sælges til en galaktisk fast food kæde! Men heldigvis er Alien Investigation of Defence Service (AIDS) på sporet af dem - svært bevæbnet med revolvere, marionetter og motorsave.

Doktor Alan Feinstone er den gennemsnitlige, smarte og overbetalte tandlæge i Beverly Hills. Han adskiller sig dog en smule. Han er perfektionist. Alt skal være så hvidt og skinnende som muligt! Men en dag rabler det for ham. Først får han en plet på trøjen. Så finder han ud af, at konen har en affære med poolmanden. Det slår totalt klik i hans hjerne. Udadtil er han afbalanceret, men indadtil sprænges låget af et afmægtigt raseri. Det får både hustruen og poolmanden at føle. Nabokonens blændende hvide smil forvandles til uigenkendelighed af Dr. Feinstones blodige behandling, og da klinikassistenterne aner uråd og forsøger at stoppe galningen, forlader de jobbet på tandlægens helt specielle facon...

Da søstrene Lisa og Jennifer Pailey ankommer til en lille fredfyldt by i Colorado for at holde ferie, er de lokale sporløst forsvundet - undtagen nogle få døde i husene rundt omkring. De eneste overlevende er sheriffen og to betjente. Sammen opsøger de en forsker, der er ekspert i overnaturlige begivenheder. Ifølge ham er det menneskets mest dæmoniske og destruktive fjende, som er dukket op til overfladen. De indser hurtigt, at det ikke handler om at stoppe dæmonerne, men om at komme derfra i live. I stedet for ferie får søstrene en enkeltbillet til helvede...

Da vi sidst forlod Julie, havde hun lige tilbragt en hel sommer på desperat flugt for sit liv, mens mange af hendes venner var blevet brutalt myrdet. Denne sommer skal være anderledes! Hendes veninde har vundet en tur til sol, sommer og hvide sandstrande - og Julie bliver inviteret med, så hun kan får rædslerne på afstand. Men gæt engang: tror du, at Julie får en stille og rolig ferie? Eller vil Bahamas strande blive tilsølet med blod?

En ung kvinde søger svar på sin vens mystiske forsvinden. Efterforskningen fører hende til en by, der er kendt for sine Bigfoot-observationer. Snart bliver også hun et jaget bytte og tvinges på flugt fra en ondskab, som er stærkere end noget, hun nogensinde kunne forestille sig.