Nils (Stellan Skarsgård) kører sneplov i de norske fjelde og er netop blevet valgt som "Årets mand", da han får at vide, at hans søn er død af en overdosis. Overbevist om at dette er løgn og dække for noget ganske andet, beslutter han sig for at finde sandheden og tage hævn. Iskold hævn. Og (hit)listen viser sig at være lang. Meget lang. Hans hævntogt sætter fut i et igangværende narkoopgør mellem to grupperinger med Greven (Pål Sverre Hagen) på den ene side og den serbiske mafioso Papa (Bruno Ganz) på den anden. Begge tror, at modparten er skyldig i den pludselige og fortløbende reduktion af levende bandemedlemmer og sætter alt ind på at komme hinanden til livs. Imens fortsætter Nils med at se rødt på sin dødbringende mission og han har heldet på sin side.

Det unge par Jenny og Steve planlægger at tilbringe en romantisk weekend sammen ved en idyllisk sø i skoven. Freden forstyrres dog af en bande med børn og unge, der terroriserer dem. Da Steve vover sig til at konfrontere dem, trappes volden op, og weekenden forvandles til et levende mareridt. Det lykkes for Jenny at flygte ind i skoven, men hun havner i en djævelsk kat-og-mus leg med de sadistiske børn. Til sidst bestemmer hun sig for ikke længere at være et offer.

Efter at hans kæreste bliver dræbt under et røveri i en juvelerbutik, lægger den stille José an på caféejeren Ana, som ikke kender til hans underliggende motiver.

Nordirland 1975. Den 17 årige Alistair Little (Liam Neeson) leder en voldelig, protestantisk oprørsgruppe i byen Lurgan. Han drømmer om "at blive til noget" ,, så han kan opnå respekt og anerkendelse blandt sine venner rundt omkring på byens barer. Da Alistair og hans gruppe får til opgave at myrde den 17 årige katolik Jim Griffin for at statuere et eksempel blandt byens andre katolikker, ser de straks muligheden for berømmelse. Alt går efter planen; målet får blæst hovedet af, men så opdager Alistair, at Jims lillebror - Joe (James Nesbitt) - har overværet likvideringen på tæt hold.

To piger skal til koncert i byen men bliver kidnappet af en bande af lede typer, der voldtager og dræber dem begge. Efterfølgende søger misdæderne intetanende tilflugt i et hus, der tilhører den ene piges forældre. Da forældrene finder ud af den forfærdelige sammenhæng, sætter de sig for at hævne sig på de allermest modbydelige og smertefulde måder.

BLOWN APART fortæller historien om en ung mor (MICHELLE WILLIAMS) i London, som ser sit liv blive sprængt i stumper og stykker på et øjeblik. Mens manden og sønnen er til fodboldkamp, har hun en kort, hed affære med genboen (EWAN MCGREGOR). Men elskoven bliver afbrudt af nyheden om, at manden og sønnen er blevet dræbt af en terrorbombe. Nu står hun tilbage med en altødelæggende sorg og en enorm skyldfølelse, hun ikke kan komme af med. Og mens verden omkring hende falder fra hinanden, skal hun forsøge at finde svar og forløsning. BLOWN APART er baseret på bestselleren Incendiary og er instrueret af Sharon Maguire, der også stod bag mega-successen BRIDGET JONES' DIARY. Filmen er en uafrystelig og chokerende skildring af konsekvenserne af vores valg og af, hvor hurtigt vores liv kan ændre sig i en verden, hvor man aldrig kan vide sig sikker.

Milo Malakian (Jean Reno) er en armensk mafiaboss, der har etableret sig i Frankrig og styrer sin klan med jernhånd. Hans søn, Anton - en outsider, som har fået nok af gangsterlivet, forsøger i al hemmelighed at sikre sig en vej ud af miljøet . Men Milo har andre planer - et dristigt angreb på en pengetransport, som i høj grad involverer Anton. Snart stilles far og søn overfor hinanden...

I ly af uvæsenets særligt aggressive adfærd i de senere år er begrebet ”paparazzi” blevet et moderne skældsord. Så en film om, hvad de hensynsløse fotografer skrupelløst udsætter deres ofre for, måtte jo komme. Bo Laramie (Cole Hauser) er en ung skuespiller, hvis kone (Robin Tunney) og søn kommer til skade ved en bilulykke, forårsaget af fire paparazziers vilde fotojagt. Cole er rasende og planlægger en hævnaktion mod de fire.

Straightheads er en mørk thriller om et par, som, efter at have overlevet et chokerende overfald, selv tager på hævntogt. Gillian Anderson og Danny Dyer spiller Alice og Danny, som på vej hjem fra en storslået fest i lusuriøse omgivelser, bliver brutalt overfaldet af en flok jægere. De mentale såvel som de fysiske ar er dybe efter oplevelsern og da parret finder ud af, hvem jægerne i virkeligheden er, igansætter de en jagt, hvor rollerne nu er ændret. Da Alice og Danny 'en gang har været ofre er de nu sygeligt motiverede til denne gang at forblive jægerne.

Når en teenager, Chun-Li vidner kidnapningen af hendes far ved velhavende kriminalitet Lord M. Bison. Da hun vokser op, går hun ind i en søgen efter hævn og bliver den berømte kriminalitet-fighter af Street Fighter universet.

I filmen Seed spiller Will Sanderson manden Max Seed, der bliver begravet levende efter at have overlevet en henrettelse i den elektriske stol. Han får gravet sig fri og søger en blodig hævn over dem, der begravede ham. I filmen medvirker også Michael Paré som politimanden Matt Bishop. Den tyske instruktør Uwe Boll har tidligere stået bag projekter som Alone in the Dark, BloodRayne, Dungeon Siege, Postal og den kommende Far Cry.