Fenton og Adams far er bare som fædre er flest. Men en nat vågner faderen og er overbevist om, at han er udvalgt af gud til at dræbe dæmoner, der har taget bolig i mennesker. Han begynder at indfange folk som han senere brutalt henretter, mens drengene ser på. Hvor Fenton er bange for sin sindssyge far, ser Adam ham som guds udsending og en helt.

Brasilianske Francisco Manoel da Silva, også kendt som barfodsbanditten Cobra Verde. Han er opsynsmand i en sukkerplantage, men bliver uvenner med ejeren og som straf bliver han sendt til Vestafrika, for at sætte gang i slavehandlen med Brasilien i begyndelsen af 1800-tallet. Dette er både livsfarligt og en umulig opgave, men Cobra Verde gør det umulige; han tilraner sig magten og begynder at sende slaver hjem. Han bliver både rig og mægtig, men begynder snart at indse, at han bare er en brik i et farligt spil.

Da frøken Pettigrew atter en gang bliver fyret, beslutter hun at søge stillingen som personlig assistent for showbiz-starletten Delysia Lafosse. Pludselig bliver Pettigrew en del af en glamourøs verden. Denne verden er dybt fascinerende, men den har også sine helt egne regler. Pettigrew hjælper Lafosse med at få styr på livet og kærligheden, og får undervejs også tid til at forelske sig.

Angelique har endelig fundet sit livs kærlighed. Han hedder Loïc, er kirurg, en kendt og rig én af ​​slagsen. Desværre også gift. Men han er vanvittig forelsket i Angèlique og er på vej til at lade sig skille fra sin højgravide kone... fortæller Angèlique vidt og bredt. Loïc er læge, han er rig, han er berømt, han er forelsket - i sin kone - og han aner knapt nok, at Angèlique eksisterer. Men den slags småting ta'r hun sig ikke af. For han er hendes. Hun begærer ham. Hun vil eje ham med hud og hår. Med Djævlens vold og magt...

Den erfarne strømer Frank Keller jager en seriemorder, der udvælger sine ofre blandt mænd, der har sat en kontaktannonce i avisen. I håb om at lokke morderen frem sætter Frank sin egen annonce i avisen, og den sexede Helen er blandt de mange kvinder, der besvarer den. Frank forelsker sig hovedkulds i den unge kvinde, men snart melder tvivlen sig. Kan Helen være den morder, han jager?

Dramaet The Burning Plain med Kim Basinger og Charlize Theron fortæller flere sideløbende historier. Marina er en 16-årig pige, der bor ved den mexicanske grænse og prøver at komme overens med sine forældres dysfunktionelle forhold. Langt væk i Portland, Oregon forfølges den selvdestruktive Sylvia (Charlize Theron) af en mystisk mandsperson. Samtidig kaster Gina (Kim Basinger) sig ud i en stormfuld, forbudt affære, og den sårbare teenager Maria krydser grænser for at genforene sine fremmedgjorte forældre.

Efter at have været forsvundet i to år i Rwandas øde egne bliver den amerikanske gorilla-forsker Ethan Powell (Anthony Hopkins) fundet af et hold parkbetjente. Men under opholdet i vildnisset er han blevet som et vildt dyr - og derfor angriber han parkbetjentene og slår to af dem ihjel! Powell bliver fanget og sendt til USA, og her giver den erfarne psykiater Ben Hillard (Donald Sutherland) den studerende Theo Caulder (Cuba Gooding Jr.) til opgave at komme ind bag facaden på den tillukkede og morderiske abemand.

Politimanden Thomas Craven's verden styrter i grus, da hans voksne datter, Emma, bliver skudt lige uden for hans hoveddør. Alle går ud fra, at morderen var ude efter Craven, men snart får han mistanke om, at det faktisk var Emma, der var morderens mål. Med sit eget liv som indsats går Craven på jagt efter sandheden om Emma's død. Og snart støder han på en hemmelighed, der kan være nøglen til mordet.

Rooster og Turk har overlevet 30 år som kriminalbetjente i New York, og makkerparret overvejer at lægge pistolerne på hylden, da en seriemorder melder sig på scenen. Gerningsmanden har tilsyneladende sat sig for at rense The Big Apple for alle de kriminelle som politiet af den ene eller den anden grund ikke får ram på. Desværre for morderen bliver Rooster og Turk sat på sagen.

Michael Zane og Thomas Murphy leder en broget forsamling af hærdede forbrydere som slår sig sammen for at gennemføre et kæmpe kup ved Den Internationale Elvis Kongres i Las Vegas. Forklædte som Elviskloner skulle det være let at blande sig i mængden. Samtidig har banden iklædt sig ikke så lidt skydevåben, ammunition og sprængstof – faktisk rigeligt til jævne et helt Casino med jorden. Alligevel må de i allersidste minut indse, at planen er ved at gå helt, helt galt.