Den menneskefjendske trold Shrek bor alene midt i en sump, men en dag bliver han overrendt af eventyrfigurer, der er blevet smidt ud af Lord Farquards rige. Shrek aftaler med Faraquard, at han kan få lov til at være i fred, hvis han befrier herskerens udkårne, der holdes fanget af en drage. Og så drager Shrek af sted med sin følgesvend Æselet.

Den sky gymnasienørd Peter Parker drømmer om smukke Mary Jane. En dag bliver bidt af en genmanipuleret edderkop, og det giver ham overmenneskelige kræfter. Da hans onkel Ben myrdes, sværger Peter at blive en superhelt. Snart står han over for skurken Green Goblin alias forskeren Norman Osborn, der har opnået stor styrke og intelligens i et vovet eksperiment, som desværre også har gjort ham bindegal.

Green Goblin er knapt død, før en ny superskurke udfordrer vores alle sammens edderkop. I et fejlslagent fusionsforsøg får Peter Parkers idol, forskeren Otto Octavius, fire ekstra metalarme, der overtager hans forstand og gør ham til den gale dr. Octopus. Samtidig prøver Parker, alias Spider-Man, at få sit privatliv til at hænge sammen med kæreste, job og venner. Der bliver nok at se til.

De nygifte trolde Shrek og Fiona bliver inviteret hjem til Fionas forældre, der er monarker i et land langt væk. Forældrene synes bestemt ikke om, at deres datter er blevet en grøn trold og at hun har giftet sig med Shrek. Derfor beslutter de sig for at skaffe sig af med gommen og sørge for at Fiona får sin tidligere yndige fremtoning tilbage.

Den okkulte John Constantine og den kvindelige detektiv Angela Dodson sætter sig for at for at undersøge hendes tvilligesøsters død. En rejse langt ned i Los Angeles' underverden af dæmoner og engle er begyndt.

Da en terrorbombe sprænger en bygning i Dallas, Texas i luften, bliver FBI-agenterne Fox Mulder og Dana Scully draget ind i en farlig sammensværgelse, der langt overstiger det, de før har oplevet. Med tvivlsom assistance fra en paranoid læge, sætter Mulder og Scully deres karrierer og deres liv på spil for at opspore en dødbringende virus, som måske stammer fra det ydre rum - og kan udslette alt liv på Jorden. Deres jagt på sandheden sætter dem op mod det gådefulde Syndikat, magtfulde mænd, der ikke viger tilbage for noget for at bevare deres hemmelighed, og agenterne føres fra en hule i Texas til FBI's egne kontorer og endelig til et hemmeligt anlæg på Antarktis, som gemmer på den største hemmelighed af dem alle.

Pennsylvania, USA. En dag opdager familien Hess en række af store mystiske cirkler og linier aftegnet i deres kornmark. Det bliver begyndelsen til en stor test for familieoverhovedet Graham, der forsøger at finde en forklaring for mysteriet.

På Herrington High, en ganske almindelig skole i en ganske almindelig by, begynder lærerne pludselig at opføre sig meget underligt. Da to elever Casey og Delilah en dag gemmer sig i et skab i lærerværelset, overværer de, hvordan to lærere kvæler sygeplejersken Harper. Men hun dør ikke. Hun bliver også bare underlig. Hvad er det, der er ved at ske? Hvem er det, der er ved at overtage menneskerne? Og er det kun Casey og Delilah, der kan se, at der er noget galt. Helt galt...

Spider-Man alias Peter Parker har succes på alle fronter. Folket elsker ham som superhelt, hans fotografkarriere går strygende, og han har endelig fundet lykken med Mary Jane! Men livet på den ultimative solside får en ende, da en symbiot fra rummet vælger Spider-Man som vært. En symbiot, som sætter ham i kontakt med de mere sorte og mørke følelser i sig selv.

Da Batman og Robin modtager nødsignal om, at kommandør Schmidlapp er i yderste livsfare pa sin lystyacht, tøver de ikke et sekund med at komme ham til hjælp. Men signalet viser sig at være en dødsensfarlig fælde, for fire af klodens farligste forbrydere venter i skjul pa at gøre op med deres fjende nummer 1. Jokeren, Pingvinen, Riddler og Catwoman er formidable fjender. Og de har stjålet et våben, der kan give dem verdensherredømmet – hvis de ellers kan fa udryddet den dynamiske duo en gang for alle.

Da Shreks frø-svigerfar pludselig går bort, begiver Shrek sig ud på endnu et stormfuldt eventyr med Æsel og Den Bestøvlede Kat for at finde den rette arving til tronne. Alle de elskede figurer er tilbage sammen med den magiske, misforståede Merlin, en kejtet Arthur, et enormt opbud af prinsesser og andre overraskende nytilkomne. Ingen kan som Shrek fortælle et eventyr, hvor alle ler lykkeligt til deres dages ende!

Det er tidspunktet for den årlige ceremoni Hero Of The Year, og eleverne fra Super Hero High konkurrerer om førstepræmien. Men festlighederne bliver brat afbrudt, da Dark Opal angriber heltinderne og stjæler nogle af deres mest værdifulde ejendele for at skabe et frygtindgydende våben. Det er op til eleverne på Super Hero High at standse ham, men kan Wonder Woman, Supergirl, Batgirl og Bumblebee standse Dark Opal og hans mystiske kompagnon for at redde dagen?

Styrke, evnen til at flyve, uovervindelighed, varmesyn og en usvigelig retfærdighedssans - det ligger til familien. Kara, Supermans kusine, overlevede kataklysmen, som ødelagde hendes hjem, planeten Krypton. Nu ankommer hun til Jorden som Supergirl, hvor hun forklæder sig som Linda Lee - en high-school pige fra Midvale. Supergirl skal kæmpe mod den ondskabsfulde heks om kontrollen over en energikilde i form af en ring.

Bondedrengen Eragon lever et stille liv i Alagaesia, indtil han finder mystisk dinosauræg. Det bliver starten på et eventyr, hvor Eragon opdager at skæbnen har udvalgt ham til at forsvare landet mod den onde konge. Og så er det jo bare med at komme i gang, også selvom opgaven virker uoverkommelig og helt sikkert er rigtig farlig.