Hillary Swank spiller Erin Gruwell. Hun står som nyuddannet, ung og meget idealistisk gymnasielærer med en klasse, hvor forventningerne til eleverne fra de øvrige læreres side, er lig nul. Grundet elevernes forskellige etniske og mere end småkriminelle baggrund, har det ikke tidligere været mulig at gennemføre undervisningen og således inspirere dem til at nå udover deres nuværende miljø. Men Erin giver ikke op trods stor modvilje fra såvel eleverne og kollegerne… 'Freedom Writers' er en bevægende og dramatisk filmoplevelse, der vækker eftertanke i tidens multietniske samfund.
James er hjemløs og tjener til dagen og vejen som gademusikant. Han er også afhængig af hårde stoffer. Heldigvis er der folk omkring ham, der er klar til a hjælpe, så James får sin egen lejlighed og en chance for at starte forfra. Så møder han katten Bob. Bob er kommet til skade, så James hjælper ham, men derefter nægter katten at forlade ham. Bob følger med ham på 'jobbet' og hjælper James til at få mere opmærksomhed, og snart begynder selv medierne at interessere sig for den usædvanlige historie.
Skyldig? Uskyldig? Det er ikke op til den dynamiske Chicago-advokat Martin Vail at afgøre. Hans opgave er forsvarerens - især hvis sagen bringer hans navn i overskrifterne og fremmer hans karriere. Da Vail hører at en fattig alterdreng anklages for mordet på den lokale ærkebiskop, snupper han sagen, ivrig efter at være i mediernes søgelys, men lidet vidende om at han dermed blotter en rotterede af korruption, sætter ham op mod en anklager som også er hans tidligere kæreste, samt sætter al hans dygtighed, dømmekraft - ja endog hans vilje til at vinde for enhver pris - på prøve.
I en lille sydstatsby er tre borgerretsaktivister blevet dræbt, men det er ikke nemt for FBI-agenterne Anderson og Ward at trænge til bunds i sagen, som Ku Klux Klan er indblandet i - for de sorte tør ikke, de hvide vil ikke.
På plejehjemmet fortæller den aldrende Ninny sin buttede niece historien om Idgie og Ruth. De to veninder kommer sammen til at drive Whistle Stop Cafe, hvor man altid kan få stegte grønne tomater og stegeben med barbecue-sauce. De to veninder har ufortrødent kæmpet mod de ting, der har gjort livet svært - bl.a. en voldelig ægtemand og ku-klux-klan.
Gilbert Grape bor i en lille amerikansk flække, som hedder Endora. "At bo dér, er som at danse uden musik", siger Gilbert. Han føler, at livet passerer forbi, fordi han bliver nødt til at tage sig af sin retarderede bror. Men en dag kommer Becky, til Endora. Det får Gilbert på helt andre tanker!
Den indadvendte Jules og den erfarne Jim bliver bedste venner i mellemkrigstiden, hvor de begge forelsker sig i den overjordisk skønne Catherine. Jim lader galant Jules gifte sig med Catherine, men den lidenskabelige Catherine trives med usikkerheden og med flere tilbedere, så de tre indleder et trekantdrama, hvor generøsiteten bliver forudsætning for såvel venskab som kærlighed.
Otte mindreårige unge får under krigens sidste dage i 1945 den fuldstændigt meningsløse ordre på at forsvare en bro ved en landsby i Bayerischer Wald mod de fremrykkende amerikanere. Med patriotisk entusiasme og begejstring tror de, at de skal fuldføre deres mission. Først efter at de én efter én mister livet, går det op for dem, at det er en håbløs opgave. Bernhard Wickis berømte og rystende antikrigsfilm fra 1959 - baseret på Manfred Gregors roman - er blevet belønnet med adskillige priser.
Jason Bourne, der er blevet reddet med to kugler i ryggen, har fået totalt hukkommelsestab. Det går snart op for ham, at han bliver nødt til at finde ud af, hvem han er for at overleve. Han jages af mordere i et kapløb med tiden, samtidig opdager Bourne hurtigt, at han også har et udpræget dræberinstinkt.
Den brasilianske instruktør Walter Salles har før gjort sig meget positivt bemærket med film som Central Station og Behind the Sun. Denne gang er emnet den 23-årige medicinstuderende Ernesto "Che" Guevara og hans kammerat Alberto Granados motorcykelrejse gennem Sydamerika i 1950’erne. Manuskriptet bygger på de unges egne dagbøger.
Jason Bourne, tidligere lejemorder for CIA, vil bare gerne være i fred, men det ønske har hans tidligere arbejdsgivere ikke tænkt efterkomme! De vil tværtimod gøre alt for at få fat i Jason - og skaffe ham af vejen. Da en engelsk avis bringer historien om ham, bliver han endnu engang tvunget ud af sit skjul. Endnu engang er han jaget vildt. Men pludselig får han uventet hjælp fra CIA-agenten Nicky Parsons.
Oscar-belønnede Matt Damon er igen på flugt som den tidligere CIA-agent Jason Bourne. Bourne Lider af hukommelsestab og lever nu et helt normalt liv med sin voldelige fortid lagt bag sig. men planerne om at leve et fredfyldt liv går i vasken, da han med nød og næppe undslipper et attentatforsøg. Bourne jages nu selv af en ukendt fjende, men med sinde særlige evner og ukuelighed i behold bliver han ikke noget let bytte. Bourneduellen er en intelligent, hæsblæsende actionthriller med både karakter og kant - ikke mindst med de fantastiske biljagter.