Et job er gået galt og nu brænder jorden under lejemorderne Ray og Ken's fødder. Derfor sender deres chef Harry dem til den belgiske by Brügge, hvor de venter på deres næste opgave. Ken forelsker sig hurtigt i den lille middelalderby, mens Ray hader byens søvnige idyl. Da opkaldet fra Harry endelig kommer, har den kønne Chloë dog gjort Ray mere varm på opholdet. Men hvad har Harry på hjerte?

Professor Marcus har planer om at røve to armerede pengetransporter ved hjælp af en bande småkriminelle. De kender ikke hinanden, men slår sig sammen for at udføre det aktuelle kup. De udarbejder strategien for kuppet på første sal i en herskabsvilla, der ejes af Mrs. Louisa Wilberforce - en temmelig excentrisk ældre dame, som tror, at Professor Marcus og hans "venner" er medlemmer af et orkester og samles dagligt for at øve sig.

Evan og Seth har kun to ting i hovedet: Piger og sex! De er lige ved at være færdige på gymnasiet og skal snart på hver sit college, så der er store forventninger til deres sidste fest sammen. Én vigtig ingrediens mangler dog i deres plan om at komme tæt på pigerne til festen: Sprut! Og det er ikke så nemt at få fat i, når man ikke er i nærheden af 24 år.

De levende døde hærger nu over hele kloden, og kun en lille gruppe af mennesker er sluppet i sikkerhed i en forladt missilsilo. Gruppen består af soldater og videnskabsmænd, der leder efter andre overlevende. Samtidig prøver de at finde et middel til at få kontrol over de kødædende zombier. Men sammenholdet begynder at slå revner, og situationen, der efterhånden bliver mere og mere anspændt, fører til en åben konfrontation mellem videnskabsmændene og den psykotiske officer. Disse indre konflikter underminerer sikkerheden i tilflugtsstedet, og til sidst oversvømmer de levende døde også menneskehedens sidste bastion...

Oscar®-nominerede Brad Pitt og Oscar®-vinder Sean Penn spiller hovedrollerne i denne fantastisk originale triumf fra den visionære instruktør Terrence Malick. Den episke og samtidig intime historie følger Jack O’Brien (spillet som voksen af Sean Penn) gennem livet som den ældste søn i en splittet familie fra Texas. Pitt leverer en stærk præstation som den destruktive kraft i Jacks verden, nemlig hans komplekse og yderst autoritære far. Filmen, der er blevet hyldet som et visuelt enestående mesterværk af såvel anmeldere som publikum modtog ved dette års Cannes Filmfestival den eftertragtede Guldpalme og blev dermed en af årets mest omtalte film.