Slagteren Marty er 34 år og bor i Bronx sammen med sin mor. Han er en venlig, men lidt akavet mand, der konstant bliver opfordret til at blive gift. Han har selv affundet sig med situationen, men overtales af sin insisterende mor til at gå til dans, og der træffer han Clara, der også er ensom og ude på et sidespor i livet.
Seks mænd så den, og én af dem blev fanget af den. Men hvem ville tro dem? I 1975 så skovhugger Travis Walton og hans skovhugger-kolleger en ufo i luften. Waltons kammerater nåede at flygte, men Walton selv gjorde ikke. Han blev suget ombord på rumskibet og udsat for smertefulde, overjordiske undersøgelser.
Den unge københavnske politimand Robert bliver forflyttet til en lille sønderjysk flække. Stillingen som landbetjent i Sønderjylland er ikke noget ønskejob, men en nødvendig mellemstation på vej tilbage til civilisationen. I den tilsyneladende fredsommelige udpost skal Robert vise, at han har styr på sit liv igen, og i det hele taget agere efter bogen. Men de provinsielle regler og det lokale hierarki passer dårligt ind i Robert's planer. For livet er som bekendt ikke for nybegyndere - og da slet ikke på landet.
For 25 år siden stak Christoffers far af til Prag og efterlod søn og kone i Danmark. Nu er han død og Christoffer drager mod Prag sammen med sin kone Maja for at hente liget hjem. Men turen kommer til at handle om meget mere end praktiske gøremål. Christoffers ægteskab knirker, og det går op for ham, at rejsen til Prag er sidste chance for at redde forholdet.
Det er sommer og den berømte operasanger Karl Kristian Schmidt er på vej hjem for at kaste glans over fødebyen med sin optræden. Der er pustet liv i byen. I centrum af galskab og forventninger finder vi Sebastian, der skal giftes med den smukke Claudia, men så dukker Maria op, og i en fuldmoden kornmark finder de sammen, hvorefter alting løber løbsk for Sebastian. Under folkemængdens jubel ankommer nu omsider den verdensberømte operasanger og bliver indviet i Sebastians brud med Claudia og forelskelse i Maria. Under den store gallamiddag rasler skeletterne ud af skabene. En mand er kommet hjem …og intet er længere som før!